Debatten på Landbrug & Fødevarers delegeretmøde er som sædvanlig livlig og mangfoldig.

Ikke overraskende har fødevareminister Mette Gjerskov (S) modtaget flere opfordringer til at droppe de planlagte miljøreguleringer. Men formand Niels Jørgen Pedersen fastslår også, at der skal ses på de reguleringer, der er indført, og som har været praktiseret i årevis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Se på fortiden

- Reguleringerne har ikke haft effekt på vandmiljøet, og derfor er en målrettet regulering ikke kun noget, der gælder fremtiden. Vi skal også have den gamle regulering taget op og have den målrettet. Væk med hele skidtet og målrettet regulering over det hele. Der skal ryddes op i det hele, sagde Niels Jørgen Pedersen undervejs i debatten.

Han noterede sig, at de bekymringer, de delegerede på talerstolen her kommet med, er hørt og bliver taget med i det videre arbejde.

Øget produktion

- Bekymringer er gode, men vinduet er ved at åbne sig for noget helt. Vi skal regulere, så vi kan øge vores produktion, sagde Niels Jørgen Pedersen, som endnu engang nævnte et af dagens mest benyttede ord: Dialog. -Tingene lykkes ikke, hvis vi sætter os ud i hjørnerne. Det kræver dialog. Brug den fremover. Det vil helt sikkert give resultater, sagde Niels Jørgen Pedersen.