Normalt er traktorpladsen hos HCP Nordic domineret af grønne Deutz-Fahr og røde Zetor. Men lørdag den 29. september kommer der flere farver på paletten.

40 toptunede traktorer i alle farver og mærker er nemlig klar til at indvie den nyanlagte bane med show-træk i 10 forskellige traktorklasser fordelt efter type og vægt. Den største vægtklasse er på op til 13.000 kg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Traktorpladsen - og HCP Nordic - ligger i Krogager syd for Grindsted i Jylland og er anlagt i samarbejde med LU SydVestJysk Traktor Pulling, en undergruppe af Landboungdom, region Ribe.