Lyt til artiklen:

Agco sætter salgsrekord i 2022 og forventer mere i år

00:00
Hastighed: ???x
02:10

Agco har haft et nyt forrygende år målt på toplinjen. Fra et resultat på 11,1 milliarder dollars i 2021 går man markant især frem med en slutspurt i fjerde kvartal til samlet 12,7 milliarder dollars for 2022.

- Understøttende landbrugsøkonomi resulterer i robust efterspørgsel efter større landbrugsudstyr, da landmænd fortsætter med at udskifte aldrende maskiner, siger Eric Hansotia, President for Agco i en kommentar til regnskabstallene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dog er det ikke alle steder i verden, at amerikanske Agco, der står bag kendte brands som Fendt, Massey Ferguson og Valtra, går frem. Eksempelvis går omsætningen på traktorer i Vesteuropa tilbage med ni procent.

- Begrænsninger i forsyningskæden har begrænset industriproduktionen, og forhandlernes lagerbeholdning af nyt og brugt stort landbrugsudstyr forbliver under normale niveauer i hele industrien. Det globale detailsalg af landbrugsudstyr for hele året var i 2022 lavere på nogle af AGCOs nøglemarkeder, hvor et svagere salg af mindre udstyr delvist blev opvejet af et højere salg af større maskiner, forklarer topchefen.

Bedre margin i 2023

Selvom omsætningen steg i 2022, så fulgte bundlinjen ikke med op i samme takt. I 2021 landede nettoindtjeningen på 901 millioner dollars, mens den i 2022 faldt til 874 millioner dollars.

Agco forventer dog, at indtjeningsmarginen vil stige i 2023, hvor man også forventer, at omsætningen igen vil stige til et niveau omkring 14 milliarder dollars.

- I 2023 forventer vi fortsat salgsvækst og større salgsmargin, da efterspørgslen fortsat er høj, og vores "farmer-first" strategi fortsætter med at få bedre fat, siger Eric Hansotia, der endvidere forudsætter at markedsforholdene bliver ved med at være gunstige, hvor landbrugsøkonomien tillader landbrugerne at blive ved med at investere i mere produktivt udstyr og teknologi.