Det har varet et stykke tid. Men nu skulle alt være på plads. John Deere kunne på et møde for nyligt afsløre hele den nye organisation, som fremover skal stå bag John Deere i Danmark.

Forhandlernettet kommer til at bestå af i alt ni forhandlere, der skal servicere Danmark. Syv af forhandlerne skal tage sig af landbrugsdelen, hvoraf tre af disse ligeledes vil servicere have/park-sektoren. De to sidste forhandlere kommer udelukkende til at koncentrere sig om have/park-sektoren, og det er også disse to, der alene kommer til at tage sig af golf-sektoren i hele landet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men det betyder ikke, at der bliver langt til forhandlerne. Vi har faktisk stort set det samme antal udsalgssteder nu, som vi havde med den gamle struktur, hvor Nellemann Agro var importør, fortæller Lars Frederik Henningsen.

Han skal stå i spidsen for John Deere i Danmark med titlen salgsdirektør, Danmark, og med erfaring hos den tidligere importør er Lars Frederik Henningsen ikke ukendt med de grønne maskiner.

Den gamle struktur bød på 23 udsalgssteder til landbruget ? i realiteten langt hen ad vejen 23 forskellige forhandlere. Men da den nye struktur kræver, at hver af de syv forhandlere af landbrugsmaskiner danner såkaldte outlets, når tallet op på 20 udsalgssteder.

- Flere af forhandlerne har enten opkøbt eller er gået sammen med hinanden, men forretningerne er ikke lukkede. I stedet er de blevet en underafdeling af virksomheden, forklarer Lars Frederik Henningsen.

Det betyder, at selvom eksempelvis Herborg Smede- og Maskinforretning skal dække hele Vestjylland og over til Vejle, bliver afstanden fra landmand til udsalgssted ikke længere end 30 minutter i bil, da Herborg foruden hovedsædet i Videbæk har yderligere to udsalgssteder i Farre og Nr. Nissum.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Uanset om man handler hos hovedkontoret eller ved en outlet-afdeling, vil kunderne kunne komme i kontakt med både sælgere og servicefolk, og man vil også kunne få reservedele alle steder, fremhæver Lars Frederik Henningsen.

- Vi må rette os efter markedet

John Deere i Danmark vil fremover blive styret centralt fra ?John Deere Nordic?, der også står for det svenske marked. Her får den danske salgsdirektør kontor, og der sidder en lille flok nøglemedarbejdere, som varetager en række opgaver for både det danske og svenske marked ? blandt andet marketing og administrative opgaver.

- Lokaliteten betyder ikke så meget, for det er i den grad den enkelte forhandler, der skal have specialisterne og den viden, der skal til for at servicere kunderne, siger Lars Frederik Henningsen.

Og netop specialviden bliver et mere og mere vigtigt parameter ? så vigtigt, at det har været med til at påvirke den strategi, John Deere fremover vil køre i Danmark.

- Et gennemsnitligt landbrug i Danmark i 2010 var på 63 hektar, og det tal vil blot stige med tiden. Tal fra EU viser desuden, at andelen af landbrug på over 100 hektar stiger med 1,4 procent pr. år. Med større landbrug følger også øgede krav fra kunderne, og det er disse krav, ?morgendagens forhandler? skal være klædt på til at løse, fortæller Dirk Berning, divisions-salgsdirektør hos John Deere International.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med morgendagens forhandler refererer han til de nye forhandlere i Danmark. De skal nemlig i kraft af deres størrelse være i stand til at beskæftige forskellige produktfolk til forskellige kategorier af maskiner og redskaber. Kort sagt vil hver af de syv landbrugsforhandlere have en produktspecialist på hvert område. En viden, der tidligere i langt højere grad lå hos produktspecialister hos Nellemann Agro.

- Vores produkter bliver mere og mere specialiserede, og det gør det sværere at holde sig ajour. Derfor er der brug for folk, der kan specialisere sig hos forhandlerne. Det kræver omvendt, at forhandlerne har en størrelse, der gør, at det kan lade sig gøre. Men da kunderne kræver mere, må vi tilpasse os markedet, mener Dirk Berning.

Forhandlere må gerne sælge andre mærker

Der er ingen tvivl om, at de nye John Deere-forhandlere vil være klædt i grønt. Men muligheden for at sælge andre mærker er til stede, siger Dirk Berning.

- Forhandlerne må gerne sælge andre mærker, så længe det er ?ikke konkurrerende? mærker. Det betyder, at eksempelvis Lemken eller Kverneland gerne må være i udstillingen, da vi i Danmark ikke markedsfører redskaber til jordbearbejdning og såning. Samson kan være et andet mærke, da vi heller ikke producerer gyllevogne, fastslår Dirk Berning.

Men om det ændrer sig i fremtiden er ikke til at vide. Dog er der ingen planer om at indføre de amerikanske redskaber til jordbearbejdning til Europa, men under mødet luftede Dirk Berning, at John Deere i øjeblikket overvejer at udvide produktpaletten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er endnu for tidligt at sige noget. Men vi overvejer i øjeblikket om det er noget, vi selv skal producere, om det er noget vi skal købe, eller om det er noget, vi skal få andre til at producere for os, fortæller Dirk Berning.

Han kunne dog fortælle, at John Deere Financial bliver en mulighed i Danmark.

- Det er noget, vi har haft i en række andre lande, og på sigt vil vi også tage den del af John Deere med til de danske forhandlere, fastslår Dirk Berning.

Kort om John Deere

Etableret i 1837 og startede produktion af traktorer i 1918. Produktionen af mejetærskere begyndte i 1927.

Fra 1956 har John Deere været til stede på det europæiske marked. Inden da fokuserede koncernen udelukkende på Amerika.

Artiklen fortsætter efter annoncen

1963 var året, hvor John Deere startede produktion af have/park maskiner.

I 1990 beskæftigede John Deere 38.500 medarbejdere. I 2011 var tallet 61.000.

John Deere har placeret sig som nummer 97 på listen over de bedste brands i verden ? foran Ferrari og Harley Davidson. Koncernen er desuden i top 50 over de meste beundrede virksomheder i verden.

Hver dag året rundt bruger John Deere små 28 millioner kroner på udvikling.

John Deere forhandlere i Danmark

Nordjylland:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mejlby-Vilsgaard A/S

Landbrug

Udsalgssteder: Redsted, Mejlby og Brønderslev

Vest- og Midtjylland:

Herborg Smede- og Maskinforretning A/S

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landbrug og have/park

Udsalgssteder: Herborg, Farre og Nr. Nissum.

Østjylland:

Midtjysk Maskincenter A/S

Landbrug

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udsalgssteder: Viborg og Trige

Østjylland/Nordjylland:

Ole Mathiesen MaskinCenter A/S

Have/park plus golf-sektor

Udsalgssteder: Hornslet plus yderligere en lokalitet i Nordjylland

Sønderjylland:

BMH (tidligere Bredebro Maskinhandel A/S)

Landbrug og have/park

Udsalgssteder: Bredebro, Vejrup, Vojens og Kliplev

Fyn:

Glamsbjerg Maskin Center

Landbrug og have/park

Udsalgssteder: Glamsbjerg, Odense og Svendborg

Sjælland/Bornholm:

Næstved-Karise Maskinservice ApS

Landbrug

Udsalgssteder: Holbæk, Næstved og Karise plus lokalitet på Bornholm

Sjælland:

Havdrup Maskinforretning A/S

Have/park plus golf-sektor

Udsalgssteder: Havdrup

Lolland Falster og Sydsjælland:

Søllested Maskinforretning

Landbrug

Udsalgssteder: Søllested og lokalitet på Nordfalster