Tre stater blev besøgt på seks dage, da Axial-Flow-kunder for nylig var med på Case IH?s mejetærsker-tur til USA.

Turen var primært for de kunder, der inden udgangen af 2010 købte en ny Axial-Flow mejetærsker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er ved at være en fast tradition, at vi afholder denne tur som en præmie til de kunder, der køber en mejetærsker inden nytår. 2011 har været den næststørste tur, vi har haft til dato. Dette skyldes, at vi har udvidet kampagnen til også at omfatte Sverige og de Baltiske lande. Derfor bød turen ikke kun på muligheden for at udveksle erfaringer med danske kollegaer, men også med landmænd fra Estland, Letland, Litauen og Sverige, siger Kristian Refnov fra Case IH.

I alt 50 landmandskolleger var med på turen.

- Start- og slutdestination var Chicago med dens dragende skyline. Chicago er netop kendt for at være skyskrabernes oprindelsessted, og byen havde mere at byde på, end turens tidsplan kunne rumme. Der blev dog tid til en guidet tur rundt i byen, fortæller Kristian Refnov.

Han tilføjer, at hele den guidede tur blev krydret med underholdende informationer om USA?s historie og nutid.

Mejetærskerfabrik i Nebraska

Turens program var nøje planlagt, og hovedattraktion var et besøg på mejetærskerfabrikken i Grand Island, Nebraska.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Fabrikkens størrelse og hele dens atmosfære var en oplevelse uden lige. Turdeltagerne var begejstrede, og fabrikkens ingeniørhold stod klar til at besvare de mange spørgsmål, der var til mejetærskerproduktionen.

- Men når man er taget ?over there? skal man se så meget som muligt. Og for at få en fornemmelse af det amerikanske landbrug var der indlagt to farm-besøg samt et besøg på en foderstofvirksomhed, siger Kristian Refnov.

Under besøget var høsten i fulde omdrejninger på de to farme, der blev besøgt. På farmene blev der høstet sojabønner og majs, og afgrøderne blev kørt væk med trucks og store sneglevogne. Spørgelysten var stor, og begge de amerikanske landmænd havde konstant en kødrand af nysgerrige turdeltagere stående omkring sig. Alle spørgsmål blev besvaret, og alle aspekter af det amerikanske landbrug blev vendt.

Imponerende foderstofforretning

Foderstofselskabet Aurora Coop imponerede alle. Alting er større i USA, og ?foderstoffen? bestod af de fire forretningsområder, kornhandel, rådgivning, energi, og foder. Et stort foretagne med 500 ansatte og en årlig omsætning på 700 millioner dollar.

Foruden mejetærsker fabrikken i Nebraska blev Case IH?s fabrikker og udviklingskontorer i Wisconsin og Illinois også besøgt. CNH?s globale hovedkontor gav et spændende kig ind i udviklingsafdelingen og dets imponerende testafdeling. På traktorfabrikken i Racine i staten Wisconsin, der producerer Magnum'en, blev den nye CVX-transmission fremvist.