Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Opret gratis profil

Høst og nye normer

6. aug. 2021 | Indrykket af Nutrimin

Nu er høsten i gang, og der kommer frisk korn ind på lager

Del artiklen:

Alle har styr på antioxidant/Evit, så der ikke kommer nogen overraskelser, hvis det nye korn bliver brugt, inden det er lagerfast. Og så skal vi så småt i gang med at analysere og optimere til en ny fodersæson. Vi glæder os.

Nyt korn - hold øje med grisene

Hvis det nye korn skal bruges med det samme, er det rettidig omhu at få taget en hurtig analyse med vand og protein af nogle foreløbige kornprøver (f.eks. en håndfuld pr læs). Adskiller det sig væsentlig fra sidste år, så hold øje med grisene og giv os et kald. Så hjælper vi med midlertidigt optimerede blanderecepter, så de passer til de aktuelle mineraler på lager.

De nødvendige solide næringsstofværdier på vores nye kornpartier

Når høsten er ovre, og siloen er færdigblandet/planlageret fyldt/gastæt silo er lukket, udtages og sendes de omhyggeligt udtagne repræsentative prøver ind til fuld kemisk analyse (inklusive calcium og fosfor). Helst flere prøver af hvert kornparti som vi så sammenholder med landsanalyser. Dette er vigtigt for at eliminere analyseusikkerheder og usikkerhed ved prøveudtagning. Solide næringsstofanalyser på vores nye kornpartier er helt afgørende for et optimalt sammensat foder.

Nye normer, muligheder og udfordringer

SEGES Svineproduktion har denne sommer offentliggjort nye normer til såvel smågrise som slagtesvin. Med de nye normer er smågrisene også inddelt i forskellige niveauer alt afhængig af fodereffektivitet. En god fodereffektivitet nødvendiggør et mere koncentreret foder (flere aminosyrer og højere fordøjeligt råprotein pr foderenhed). Hos slagtesvinene signalerer de tilpassede normer ønsket om et lidt lavere råproteinniveau. Samlet set er det vigtigt, at vi får diskuteret de muligheder og udfordringer, der kommer med ny fodersæson og nye normer.

Undertegnede er altid klar til en fodersnak. Også når du sidder på nakken af din mejetærsker en sen aftentime. Du slår bare på tråden. Vi glæder os.

God høst!

Thomas Lund Eriksen

Markedschef, svin

tlf. 60 25 97 23


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS

Udvalgte PARTNERS produkter