Næste år er det 45 år siden, at den første Case IH Axial Flow mejetærsker kom til Europa, og på trods af, at der er sket store ændringer på den amerikansk byggede mejetærsker, så er grundtanken om en enkelt stor og langsliggende rotor intakt.
I løbet af årene er der ændret på både rotoren og på udtærskningsarealet under rotoren, men i en Axial Flow er det stadig rotoren, der både tærsker afgrøden og udskiller kernerne fra halmen.