Budskabet er klart fra Henrik Høegh, når han skal svare på regeringens holdning til, hvordan halm skal håndteres i fremtiden: Halm skal bruges som en energikilde, så det kan bidrage til at nå målet om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer inden 2050. Halmen skal derfor ifølge fødevareministeren bruges til transport og som brændsel kraftvarmeværker.
- Jeg kan love og garantere, at der bliver brug for al den biomasse, som landbruget kan fremskaffe. Men det skal gøres på en måde, så der stadig kan blive produceret fødevarer på den gode landbrugsjord. Lige nu er vi i en situation, hvor det er en bedre forretning for kraftvarmeværkerne at fyre med træflis og andre træaffaldsprodukter. Det gør, at der er overskud af halm, og at vi bliver nødt til at finde en anden måde at få brugt halmen på. For vi synes, at det er en ressource, der skal bruges, siger Henrik Høegh til Agrologisk.
Tilskud er en mulighed
- Målet er, at der fremover kan afsættes samme mængde halm, som der bliver i dag – og gerne mere. Jeg er sikker på, at der sagtens kan hentes en halv eller en hel million ton halm mere fra markerne. Vi kan ikke acceptere, at halmforbruget går ned. Derfor vil vi i regeringen arbejde på at finde modeller, så energi-forbrugerne er med til at betale, siger Henrik Høegh.
En af disse muligheder er ifølge ministeren, at lade den såkaldte PSO-afgift være med til at gøre prisen på energi fra halmen konkurrencedygtig med andre energikilder. PSO er en lovbestemt afgift, der bruges til at sikre forsyningssikkerhed, udbetale pristillæg til miljøvenlig elektricitet samt at give midler til forskning i - og udvikling af – miljøvenlige elproduktions-teknologier. Således bidrager PSO-afgiften i dag til at betale for energi fra vindkraft, decentrale kraftvarmeværker, biomasse og blandingsfyrede anlæg.
- Der vil være to anvendeslesmuligheder for halm. Den ene er bioethanol. Den anden er, at udbyde noget halm, og sige: Hvem vil brænde x antal tusinde ton halm, og hvad skal de have for det? For vi vil bruge halm som en energikilde, fastslår Henrik Høegh.
Opret ny forening
- Danske landmænd skal også i fremtiden levere halm til energiformål, men der vil være en intern konkurrence og en effektivisering og teknologisk udvikling. Og så tror jeg, at man skal blive enige med sig selv om, hvorvidt man skal danne en samlet forening for biomasse-leverandører – eller om der skal opstå en forening som varetager flisleverandørernes interesser ved siden af halmleverandørforeningen. For produktionen af flis vil blive øget væsentligt, da de kraftvarmeværker, som udfaser brugen af halm, vil bruge flis i stedet. Det vil jeg ikke blande mig i. Det må der være andre, der finder ud af, siger Henrik Høegh.
Han tilføjer, at han med en biomasse-leverandørforening forestiller sig en forening, der varetager medlemmernes politiske interesser, og at foreningen er landmandsstyret.
Læs hele artiklen i december-udgaven af Agrologisk, hvor Hans Stougaard, formand for halmleverandørernes forening og Torben Hansen, formand for Dansk Planteproduktion kommenterer på Henrik Høegs udtalelser.
