Omsætningen i fjerde kvartal er steget med 35 procent i forhold til fjerde kvartal 2009 og ligger på 7,2 milliarder dollars. 

For hele regnskabsåret havde John Deere en omsætning på 26,0 milliarder dollars, hvilket er en stigning på 13 procent i forhold til sidste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- John Deeres stærke præstation både i fjerde kvartal og det samlede regnskabsår skyldes en disciplineret tilgang til at gennemføre vores virksomhedsstrategi. Vi opnåede de gode resultater på trods af et svagt marked i visse regioner og erhvervsområder, forklarer Samuel R. Allen, administrerende direktør.

På landbrugs- og have/park-området steg omsætningen med 33 procent i det fjerde kvartal og 10 procent i det samlede regnskabsår.

Virksomheden forventer en stigning på 10-12 procent i omsætningen i 2011 samt en stigning på hele 34 procent i første kvartal i forhold til samme periode i 2010.