Lyt til artiklen:

Herborg overgik forventningerne i 2021

00:00
Hastighed: ???x
00:59

Herborg Smede- og Maskinforretning, der forhandler John Deere i det midt- og vestjyske, overgik egne forventninger og landede et overskud på 19,8 millioner kroner.

Det fremgår af selskabets regnskab, som netop er blevet offentliggjort.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bundlinjen er faktisk mindre end året før, hvor Herborg havde et overskud på 22,7 millioner kroner, men ledelsen betegner resultatet som yderst tilfredsstillende, da man havde forventet et resultat på mellem 14 og 18 millioner kroner.

Ledelsen forventer også et overskud på mellem 14 millioner kroner og 18 millioner kroner i 2022, men "driftsaktiviteter i landbrugsmaskinbranchen er forbundet med store usikkerheder og variationer, så til trods for det store interval kan der ske afvigelser herfra."

Bruttofortjenesten faldt også fra 69 millioner kroner til 66,8 millioner kroner.