Lyt til artiklen:

John Deere øger produktion og salg trods forsyningskrise

00:00
Hastighed: ???x
01:18

Koncernen bag de karakteristiske gule og grønne farver viser markant fremgang i øjeblikket. På trods af den globale forsyningskrise, så er det lykkedes af presse flere maskiner igennem produktionshallerne.

Efter et særdeles godt tredje kvartal med et resultat på den primære drift på 1,88 milliarder dollars, er den amerikanske gigant således 13 procent foran sidste års resultat i samme periode.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er stolte over medarbejderne og deres ekstraordinære indsats, der har øget produktionen og sikret produkter til kunderne under udfordrende omstændigheder, siger John C. May i en udtalelse i forbindelse med meddelelsen til børsen i New York.

- På samme tid afspejler vores resultater højere omkostninger og produktionsvanskeligheder afledt af den svære forsyningssituation, siger topchefen.

Deere & Company har i regnskabets første ni måneder omsat for 33,5 milliarder dollars mod 29,5 milliarder i samme periode sidste år.

Virksomheden, der beskæftiger omtrent 75.000 medarbejdere på verdensplan, fastholder sine forventninger om et samlet driftsresultat for året på mellem 7,0 og 7,2 milliarder dollars.