Genetablering af stenrev er blandt de alternative virkemidler, som vandmiljø-programmet "Limfjorden og landbruget" sætter fokus på. Foto: LandTV.

Seniorforsker Flemming Møhlenberg påpeger i en udsendelse fra LandTV, at selv om landbruget gennem årene markant har nedsat sin udledning af næringsstoffer, har det ikke har forbedret forholdene for ålegræsset i Limfjorden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Flemming Møhlenberg er der derfor brug for at se på andre virkemidler end de, der rammer næringsstofferne.

Det kunne være genetablering af stenrev og opdræt af miljø-muslinger i Limfjorden.

Alternativ dyrkning af efterafgrøder

Vandplanerne, som miljøministeren sendte i høring i sidste uge, vil især berøre landbruget i oplandet til Limfjorden. LandTV har derfor besøgt Limfjordslandet for at se på de virkemidler, der skal nedsætte landbrugets udledning af næringsstoffer.

Programmet sætter også fokus på mini-vådområder som alternativ til dyrkning af efterafgrøder på markerne.

Udsendelsen har tv-premiere i denne uge på de regionale tv-kanaler, hvor den sendes til og med onsdag den 20. oktober. Sendetidspunkter kan ses på lf.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Se udsendelsen her.