Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
LDM overvejer politisk vej efter tabt retssag
Mandag kom det frem, at Vestre Landsret gav Arla medhold i sagen, hvor fem repræsentantskabsmedlemmer søgte indsigt i beslutninger, grundlag, overordnede retningslinjer og principper for tillæg i Arla Foods prisafregning.
Det har man også bemærket hos LDM, der har ydet støtte til de fem repræsentantskabsmedlemmer.
I en pressemeddelelse skriver LDM, at foreningen fortsat vil støtte medlemmerne.
LDM skriver, at Retten lægger til grund, at reglerne om isoleret bevisoptagelse (også kaldet edition) ikke kan udstrækkes til at omfatte repræsentanters demokratiske kontrol i et andelsselskab.
De fem forsøgte den anvendte sagstype for at få et hurtigt svar. Det har så taget halvandet år. Landsretten henviser til at anlægge en almindelig civil retssag for at få afgjort spørgsmålet.
- Men det vil nærmest være det samme som at købe en billet til et tog, der er kørt. En afgørelse i en almindelig civil sag vil forudsigeligt vare mindst 2-3 år eller mere, men hvis en indsigt skal bruges af repræsentanterne til at udføre deres kontrol med selskabet, giver det ingen mening, skriver LDM i meddelelsen, hvori det også fremgår, at de fem overvejer, om de vil tage yderligere skridt for at få adgang til bestyrelsens principper om fastsættelse af pris og tillæg.
Derfor overvejer LDM at spørge politikerne om, hvordan andelshaverne opnår deres ret til indsigt, og hvordan regering og Folketing vil sørge for, at almindelige andelsretlige principper bliver overholdt. En henvendelse til EU-kommissionen vil også kunne komme på tale.