Hvis tørstofindholdet i ensilagen varierer igennem stakken, har det naturligvis nogle konsekvenser for sammensætningen af foderrationen.
Da foderrationerne blandes efter vægt, vil en ændring i tørstofindholdet i ensilagen også have konsekvenser for det faktiske tørstofindhold i foderblandingen. Det er især græsensilage, hvor tørstofindholdet kan variere meget igennem stakken.
Når tørstofindholdet falder, falder mængden af energi pr. kg ensilage også. Det betyder, at der uden kendskab til den korrekte tørstofprocent vil kunne komme nogle forskydninger i energiindholdet i foderrationen.
Dette er beskrevet i en rapport udarbejdet af Agrotech og Videncenter for Landbrug, Kvæg (VFL, Kvæg), hvor der med udgangspunkt i variationen i en græsensilagestak er set på forskellige scenerier for foderplaner.
Foderplanerne er baseret på græsensilage, majsensilage og kraftfoder og afstemt på baggrund af det gennemsnitlige tørstofindhold i den undersøgte græsensilage. Herefter er det i rapporten beregnet, hvilke konsekvenser et henholdsvis lavere og højere tørstofindhold af den anvendte græsensilage vil have på foderrationen.
Risiko for sur vom
Et lavere tørstofindhold i græsensilagen end beregnet i foderplanen vil for det første betyde, at køerne kan æde mere af foderblandingen end forventet. Derfor vil de ofte æde op, hvis ikke foderrationen justeres, og der kan i princippet blive tale om restriktiv fodring.
I de fleste tilfælde vil man dog vælge at blande en større mængde foder, hvis køerne æder op. Og det vil ofte gøres ud fra samme forhold som den oprindelige foderplan.
Justeres fodermængden op i samme forhold som den oprindelige foderplan, betyder det, at køerne tildeles forholdsvist mere energi fra kraftfoderet end fra grovfoderet. De samlede kg tørstof fra græsensilage falder, når tørstofprocenten er lavere end forventet, og andelen af tørstof fra kraftfoderet øges. Udover at der bruges mere dyrt kraftfoder end nødvendigt, har det naturligvis også konsekvenser for næringsstofsammensætning i rationen.
Når koen får en større andel af energien i foderet fra kraftfoder kontra grovfoder, betyder det også, at vombelastningen i foderrationen bliver højere. Det kan ses på vombelastningsindekset, som beregnes i NorFor.
Der er altså en potentiel fare for, at køerne i perioder med lavere tørstofindhold i foderet end forventet får en forsuring af vommen. Problemet er naturligvis størst i besætninger, hvor der i forvejen fodres tæt på den maksimale vombelastning.
Læs mere om foder og fodringsteknik i Bovilogisk der udkommer den 16. juli. Abonnement kan bestilles på 7620 7900 eller på www.bovilogisk.dk.
