Traditionelt er der to måder at fodre malkekøer på: Fuldfoder eller grundfoder, hvor grundfoder for eksempel er, når en del af kraftfoderet tildeles separat i malkerobotten.
Når der fodres med fuldfoder, er den optimale situation, at koen får alt det, hun behøver i hver eneste mundfuld foder. Dette lykkes formentlig kun i nogen grad, fordi blandingen ikke er homogen, og/eller køerne sorterer. Men faktisk kan grunden til, at koen ikke får netop det, hun behøver i hver enkelt bid også være, at vi faktisk ikke kender hendes behov præcist.
Mangler informationer
Hvis der fodres kraftfoder separat, vil det ofte være parametre som laktationsnummer, laktationsstadie, nuværende mælkeydelse og måske også koens vægt, som bestemmer den mængde kraftfoder, som hun tildeles. Men både når der tales om grundfoder og fuldstændig fuldfoderfodring, baseres energikoncentration i foderet i høj grad på besætningens gennemsnitlige ydelseskapacitet.
Besætningens ydelseskapacitet er ifølge Dorte Bossen, seniorkonsulent ved Agrotech, reelt en ukendt parameter. Af hensyn til foderplanlægning er det nødvendigt at anslå den, men den kendes ikke præcist.
Samtidig kan Dorte Bossen nævne en række andre parametre, som ofte ikke kendes - eller kun delvist kendes - og som man derfor kun kan tage begrænset hensyn til ved optimering af foderrationen.
- Huld, fuldfoderindtag, kraftfoderindtag, foderets næringsstofsammensætning og koens vommiljø er vigtige faktorer, hvis den bedst mulige fuldfoderration skal sammensættes.
Koens energibalance her og nu
Huld er én måde at vurdere koens energibalance over tid. Men hvis huld skal integreres i foderstyring, er der behov for metoder, hvorved huld kan måles jævnligt og nemt.
I forsøgsøjemed er der blevet afprøvet forskellige metoder til automatisk huldvurdering. Heriblandt kan nævnes ultralyd, digitale billeder af koen set ovenfra og 3D-billeder, men indtil videre er der ingen af disse metoder, der er så veludviklede, at de kan benyttes i praksis.
En nærliggende ting er at se på sammenhængen mellem energibalance og koens vægt. Vægt måles i nogle automatiske malkesystemer, men det er vigtigt at have for øje, at der ikke nødvendigvis er en direkte sammenhæng mellem koens vægt og dens energibalance.
Vægt og energibalance
Ifølge en redegørelse fra en konference i Toronto omkring "Precision Dairy Management" er en direkte sammenhæng mellem vægttab og negativ energibalance samt øget vægt og positiv energibalance en forsimpling af virkeligheden.
Energibalance er især interessant i tidlig laktation, og her er det vigtigt at være opmærksom på, at der sker to modsatrettede processer, som påvirker koens vægt. I takt med den stigende mælkeproduktion sker der både en tæring af koens fedtdepoter og et øget foderoptag. Derfor vil vægten af mave-tarmindholdet øges samtidig med, at koen taber huld.
Derfor vil vægtændringerne i tidlig laktation ikke direkte afspejle ændringer i energibalance, og det kræver gode registreringer af både foderoptagelse og mælkeydelse at beskrive direkte sammenhænge mellem vægt og energibalance i tidlig laktation.
Læs mere om foder og fodringsteknik i Bovilogisk, der udkommer den 16. juli. Abonnement kan bestilles på 7620 7900 eller på www.bovilogisk.dk.
