En række forsøg viser, at negativt produktionsrespons på reduceret fosfortildeling hos højtydende malkekøer typisk optræder, når der er omkring 0,30 procent fosfor eller derunder i fodertørstof.

Med de nuværende 0,42 procent fosfor i foderet er der et pænt potentiale for at reducere fosfortildelingen til malkekøer uden negativ effekt på deres mælkeproduktion, reproduktion eller sundhed og knoglestyrke. Det skriver Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forskerne har set på en række scenarier for konsekvenserne af tildeling af fosfor på køernes udskillelse af fosfor, samt for en begrænsning på tilførsel af fosfor til 30 kg P/ha.

Med en tænkt begrænsning på tilførsel af fosfor til 30 kg P/ha og uændret fodringspraksis for fosfor bliver der behov for et større areal pr. ko om 10 år, mens en ændret fodringspraksis med lavere fosfortildeling kan give mulighed for en betydeligt større produktion pr ha.