I næste udgave af Bovilogisk giver slagtekalverådgiver Terese Jarltoft fra Slagtekalve Rådgivningen ApS sit bud på fremtidens slagtekalveproduktion.
Kalve, der bruges i slagtekalveproduktionen i dag, er ikke genetisk selekteret efter de slagteegenskaber, slagterierne efterlyser. Desuden vil et øget forbrug af kønssorteret kviesæd reducere mængden af fødte tyrekalve, mens behovet for kalvekød ikke forventes reduceret. Dette sammen med en hel eller delvis afkobling af handyrpræmien giver umiddelbart indtrykket af, at slagtekalveproducenterne har alle odds imod en fremtidig slagtekalveproduktion. I stedet for at se denne udvikling som et dødsstød, bringer det mange producenter ud i nytænkning og afprøvning af nye produktionsformer - produktionsformer, som kan give nyt håb for fremtiden.
Genetisk grundlag for slagteegenskaber
Høj tilvækst og en god klassificering er en nødvendighed i slagtekalve- og ungtyreproduktionen. Men da disse egenskaber i de sidste mange år ikke har været tillagt meget vægt i avlsarbejdet inden for malkekvægproduktion, har slagtekalvene ringe genetisk grundlag for de ønskede slagteegenskaber. En svensk undersøgelse viser, at der i perioden fra 1996 til 2007 ikke har været nogen genetisk fremgang for hverken tilvækst eller klassificering. Undersøgelsen viser desuden, at udviklingen har været mest nedafgående for Holstein-kalve, eftersom deres klassificering er kraftigt reduceret. Kødbranchens Fællesråd har i årene fra 2006 til 2008 foretaget analyser, der viser en reduktion på i alt fire procentenheder af kalve, der blev klassificeret i klassen O. I stedet blev andelen af kalve klassificeret i klasse P øget med i alt 3,8 procentenheder. I lighed med den svenske undersøgelse bliver kalvene altså ringere.
For gamle og for ringe til Dansk Kalv
Benchmarking fra Slagtekalve Rådgivningen viser, at slagtekalve og ungtyre slagtet i år 2009 gennemsnitlig har haft en tilvækst på 1.219 gram pr. dag og er blevet klassificeres til 3,91. Kalvene slagtes herved, når de er 9,7 måneder gamle med en slagtet vægt på 197 kg. Trods disse udmærkede produktions- og slagteresultater ses et præmietab på 3,1 procent, og kun 67 procent af de slagtede kalve kan godkendes til Dansk Kalv. I overensstemmelse med den genetiske nedgang inden for slagteegenskaber oplever vi, at flere og flere kalve dumper på klassificeringen. Kalvene bliver derudover generelt for gamle til Dansk Kalv, da deres tilvækst ikke kan leve op til de høje krav.
Fremtidig produktionsform
I fremtiden må vi forvente et forhøjet forbrug af kønssorteret x-sæd, hvorved overskuddet af tyrekalve vil reduceres. Da vi fortsat ønsker en stor oksekødsproduktion i Danmark, vil en effektiv mulighed for at lave billige og gode kalve være at bruge almindelig- eller kønssorteret kødkvægsæd på en andel af malkekvægbesætningens køer. En øget mængde krydsningskalve vil øge kalvenes genetiske grundlag for de ønskede slagteegenskaber og dermed give en øget slagte- og spisekvalitet af de færdige kalve.
Er en sådan produktionsfremgang realistisk? Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet har analyseret forskellige scenarier og produktionsøkonomiske konsekvenser ved at anvende kødkvægsæd på en del af de lavestydende malkekøer. I en rapport påpeges det, at god reproduktion i malkekvægbesætningen er en forudsætning for at opnå gevinst ved anvendelse af kødkvægsæd. Det er ofte nødvendigt at kombinere brugen af kødkvægsæd med kønssorteret x-sæd, for at undgå mangel på kælvekvier.
Læs mere i næste nummer af Bovilogisk, der udkommer den 18. juni. Abonnement kan bestilles på 7620 7970 eller www.bovilogisk.dk.
