Hvis ikke du allerede har gjort det, så er det nu, du skal få kigget på sprøjten. Fra den 8. april 2010 træder "bekendtgørelsen om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler" nemlig endegyldigt i kraft.
Bekendtgørelsen gælder alle typer af sprøjter, hvor der er tale om erhvervsmæssigt brug af kemikalier. Det vil sige marksprøjter, tågesprøjter, rygsprøjter og forskellige specialsprøjter.
I princippet blev bekendtgørelsen sat i værk pr. 8. april 2009. Men en overgangsordning i bekendtgørelsen har betydet, at alle dem, der ikke har kunnet overholde de nye krav, har fået præcis et år til at få bragt tingene i orden. Den frist - 8. april 2010 - er lige om hjørnet.
Men hvad betyder de nye krav helt konkret for brugere/ejere af sprøjter?
Kravene til sprøjten er, at der skal være præparatfyldeudstyr eller injektionsudstyr. Der skal være en rentvandstank og en spuledyse, så den kan rengøres indvendig. Og så skal sprøjten kunne vaskes i marken eller på en vaskeplads med opsamling af vaskevandet.
- I princippet siger bekendtgørelsen, at præparatfyldeudstyr og rentvandstank blot skal forefindes på ejendommen og ikke nødvendigvis på sprøjten. Det er af hensyn til rygsprøjterne. I praksis vil man selvfølgelig have udstyret monteret på marksprøjten. Ideen med kravet er, at man vil forhindre folk i at kravle op på sprøjten med kemi og have rene sprøjter stående i maskinhuset, fortæller Hans Thostrup, arbejdsmiljø- og teknikrådgiver hos LandboMidtØst.
- Man skal desuden være opmærksom på, at kemi kun må fyldes på sprøjten i marken eller på en vaskeplads med opsamling. Det samme gælder, når sprøjten skal vaskes. Så foregår det også i marken eller på vaskepladsen, hvor der er opsamling, forklarer Hans Thostrup.
Pas på drikkevandet
Hvis man fylder kemi på sprøjten i marken, skal man være opmærksom på nye afstandskrav til vandforsyningerne. Det samme gælder, når sprøjteføreren skal vaske sprøjten.
- Man må gerne fylde vand på sprøjten hjemme på bedriften og så køre i marken og efterfylde med kemi, hvis man ikke har en vaskeplads. Man kan også tage en buffertank med vand med i marken, så det hele kan ordnes der.
- Det vigtige er, at man holder et nyt sted i marken hver gang, sprøjten skal fyldes med kemi eller rengøres. Og så skal påfyldningen foregå minimum 300 meter fra almen (over 10 vandforbrugere af boringen) og ikke-almen vandforsyning til drikkevandsformål. Det gælder også boringer til brug for markvanding, forklarer Hans Thostrup.
- Ligeledes skal man være 50 meter fra overfladevand. Det er vandløb, søer og kystvand. Bekendtgørelsen foreskriver også, at man skal være 50 meter fra drænsystemers rense- og samlebrønde samt paragraf 3-naturbeskyttelelsesområder, pointerer Hans Thostrup.
I den nye bekendtgørelse er der også krav til vandforsyningen. Der skal blandt andet være en kontraventil monteret mellem sprøjten og vandforsyningen, så boringen ikke risikerer at blive forurenet med tilbageløbende sprøjtevæske.
- Det skete engang for en svineproducent, der var så naiv at tro, at han kunne fodre, mens sprøjten blev fyldt. Uheldigvis slog strømmen fra, og da der ikke var monteret en kontraventil, og fyldeslangen i øvrigt var i kontakt med sprøjtevæsken i tanken, løb det hele tilbage i boringen.
- Derfor, uanset hvordan og hvor man fylder sprøjten, skal der være en kontraventil monteret. Men det er der også de fleste steder i dag, og den er ikke særlig dyr.
Hvis man har en buffertank på bedriften, skal denne også være udstyret med kontraventil mellem tanken og vandforsyningen. Det gælder også, selvom buffertanken er hævet over sprøjtens niveau.
Der skal også være en anordning, der sikrer, at sprøjten ikke løber over, når den er fuld.
- Det kan eksempelvis være et vandur, der kun tillader en hvis mængde vand i at løbe forbi, hvorefter vanduret via en ventil lukker for vandet. Man skal dog huske at se efter, hvor meget væske, der er tilbage i sprøjten. Ellers giver det ikke den store mening, siger Hans Thostrup.
Der er mange muligheder
Hans Thostrup anbefaler, at de folk, der bliver påvirket af reglerne, skal tænke sig om. For der er flere måder at leve op til kravene på.
- Man kan skrotte sprøjten og lade maskinstationen gøre arbejdet. Man kan eftermontere udstyret på sprøjten eller købe ny sprøjte, hvis den gamle i forvejen er slidt ned. Det er bare vigtigt, at man gør sig nogle tanker om, hvad der passer bedst ind.
- De samme tanker skal man gøre sig i forhold til at fylde sprøjten i marken eller etablere en vaskeplads. Vaskepladsen er dyrere at etablere, men kan i nogle henseender tjene flere formål. Og så skal den laves rigtigt, fastslår han.
Vaskepladsen skal bestå af beton eller andet tæt og holdbart materiale. Og der gælder også en række afstandskrav til i forhold til vandforsyningen.
- Det kræver ikke en miljøgodkendelse at etablere en vaskeplads, men man skal søge om lov hos kommunen. Og vaskepladsen skal laves ud fra en række retningslinjer, forklarer Hans Thostrup.
Han henviser til Landbrugets Byggeblade, men erkender også, at tegningerne derfra på en måde er uheldige. Der er nemlig tegnet en olieudskiller på skitserne.
- I dag er det relativt sjældent, at der udskilles olie under vask. Samtidig har det vist sig, at sandfanget opsamler langt størstedelen af olien. Men olieudskilleren er tegnet på, fordi man også skal vaske traktoren.
- Måske kan man være heldig at slippe uden at skulle etablere olieudskilleren, for den er forholdsvis dyr. Men det er altså ikke sikkert, vurderer Hans Thostrup
Gammel ajlebeholder duer ikke til opsamling
Vandet fra vaskepladsen skal ledes i gylletanken eller i en anden beholder. Når det gælder gylletanken, er der ingen særlige krav til tanken, men er det en anden beholder, er kravet, at den skal være tæt. Hvis den skal graves i jorden, skal man have tilladelse til det.
- En fortank som opsamling fra vaskepladsen tror jeg vil gå. Men en gammel ajlebeholder skal man ikke løbe an på at få godkendt. Det er de færreste, der er tætte, påpeger Hans Thostrup.
Selv om reglerne i den nye bekendtgørelse er lavet for at tage vare på miljøet, finder arbejdsmiljøkonsulenten dog et par passager i bekendtgørelsen for "underlige".
- Der står rent faktisk, at man skal give kommunen besked, når man udbringer vaskevand, der er opsamlet. I praksis betyder det, at man skal give kommunen besked, hver gang man kører gylle ud på sine marker, hvis vaskevandet er opsamlet i gylletanken.
- Jeg tror dog, det er de færreste kommuner, der er klar over dette. Og der vil blive travlt på kommunen i gyllesæsonen, siger Hans Thostrup med et smil.
Han anbefaler i stedet landmændene at køre gyllen ud på forhånd og så "få sat krydset det rigtige sted", når miljøkontrollen kommer på besøg.
- Men hvis man som landmand vil køre gyllen med det opsamlede vaskevand ud på tredjeparts jord, kræver det, at man søger om tilladelse til det hos kommunen. Og den skal man have i orden, fortsætter han.
Restvæske skal fortyndes med faktor 50
Som en sidste ting er der i den nye bekendtgørelse også et krav om fortynding af den restmængde, der er tilbage i sprøjten.
Ifølge bekendtgørelsen skal restmængden fortyndes med faktor 50 og sprøjtes ud på det behandlede areal under kørsel. Når restmængden er fortyndet over den angivne værdi, kan den sidste restmængde i tanken lukkes ud på marken. Men at tage bundproppen behøver ikke være nødvendigt, mener Hans Thostrup.
- Man kan stille sig spørgsmålet, om ikke bare det er for at skade naturen, man tager bundproppen? I langt de fleste tilfælde kan man nøjes med at fortynde restmængden med en faktor 10, før man fylder et nyt middel i sprøjten.
- Der står ikke direkte skrevet, at man skal rengøre og tømme sprøjten, hver gang man er færdig. Der står blot, at man skal kunne gøre det, hvis man for eksempel af en eller anden grund skal tømme sprøjtevæsken ud på jorden, pointerer Hans Thostrup.
På sprøjter, der ikke har udstyr til at fortynde restmængden, findes der forskellige løsninger fra leverandører og sprøjteproducenter.
- Det vigtigste er, at man overholder kravene. Det er plantedirektoratet, der skal kontrollere, at reglerne bliver overholdt. Og selvom der som udgangspunkt ingen krydsoverensstemmelse er, så kan det give bøder, hvis ikke man har styr på sagerne. Fastslår Hans Thostrup.
