Landbruget præsterede økonomisk i 2020

I alle driftsgrene af dansk landbrug - undtagen mink - er der en generel tendens til, at soliditeten vokser.

Det skriver Djjursland Kandboforening i en pressemeddelelse.

De seks foreninger LandboThy, Landbo Limfjord, Vestjysk, Djursland Landboforening, Lemvigegnens Landboforening og Agri Nord er gået sammen om at komme med de tidlige regnskaber for 2020. Der indgår i alt 200 regnskaber.

Mink har tidligere været en del af analysen, men på grund af begivenhederne i denne driftsgren i 2020, medgår den ikke.

Regnskaberne viser et landbrug, som er mere robust end tidligere. 2020 blev i særdeleshed året, hvor samtlige driftsgrene formåede at tjene penge og samtidig forbedre deres soliditet.

- Landbruget afvikler gæld og bliver mere solide. Vi har et konkurrencedygtigt erhverv, som godt kan tåle lidt modvind, fortæller Leif Lanng, der er økonomirådgiver i Landbo Limfjord.

Der er i 2019 og 2020 generelt blevet tjent gode penge i landbruget, hvilket har betydet, at der i gennemsnit i 2020 er betalt en skat på 500.000 kr. pr. bedrift.

- Landbruget er med til at holde hjulene i gang i Danmark, mens alt andet er lukket ned. Sektoren bidrager ikke uvæsentligt til samfundet i denne Corona-tid, lyder det fra Jørgen Cæsar, der er virksomhedsrådgiver i Agri Nord.

Tilfredsstillende udbytter

Hos planteavlerne har 2020 har budt på tilfredsstillende udbytter med acceptable priser på korn. Der er en tendens til lidt større arealer med specialafgrøder, som påvirker dækningsbidragene positivt, mens kapacitetsomkostningerne har været lidt stigende. Det er særligt maskinstationsomkostningerne, der har budt på de største stigninger.

Planteavlerne har fået afdraget til både bank og kreditforening, som har medvirket til faldende renteudgifter.

- Det er alt i alt et acceptabelt år for planteproduktionen. Der er en tendens til, at der er økonomisk sammenhæng i planteproduktion og også her vokser soliditeten, fortæller Carsten Sørensen, der er afdelingsleder for driftsøkonomi i Djursland Landboforening.

Lille fremgang i køer og areal

Hos mælkeproducenterne har der været en lille fremgang i antal køer og areal. Flere køer samt en mindre ydelsesstigning har bevirket, at der i gennemsnit er blevet produceret 75 tons mere mælk pr. ejendom.

- Generelt ser vi i år et fald i prisen på kød, som har påvirket indtjeningen negativt, men rigtig mange har formået at få solgt avlsdyr og på den måde fastholdt en tilfredsstillende indtjening for omsætning af dyr, siger Peder Østergaard, der er driftøkonomirådgiver i Lemvigegnens Landboforening.

Året har budt på en stor grovfoderproduktion af god kvalitet, som har påvirket årets resultat i en positiv retning. Grovfoderlagrene ultimo året er således store, og er dermed med til at sikre et godt udgangspunkt for det kommende års mælkeproduktion.

Konsolideringsnulpunktet er faldet til 2,25 kr. pr. kg EKM, og fremstillingsprisen er ligeledes faldet til 2,38 kr. pr kg EKM, hvilket er under de kriterier, som blandt andet mange pengeinstitutter stiller.

Hos de økologiske mælkeproducenter ses der i mellemtiden et fald i indtjeningen. Årsagen skyldes primært et fald på 10 øre i mælkeprisen.

Også økologerne har anskaffet sig flere køer, og det sammenholdt med en marginal ydelsesstigning giver et fornuftigt resultat trods lavere priser på både mælk og korn.

Ordentlig rutsjebanetur

Også 2020 gav et flot resultat efter finansiering for smågriseproducenterne. Det skal ses i lyset af en ordentlig rutsjebanetur for prisen på grisen.

- Efter et rekordår i 2019 fulgte 2020 godt med, selvom puljenoteringen over året faldt med 490 kr. pr 30 kg' gris fra top- til bundniveau ved puljeprisen, fortæller Leif Lanng.

Hos so-holdet er soliditeten steget fra 18,7% til 20,7%, hvilket ligger fint i forhold til de krav finansielle samarbejdspartnere har.

Der er også flot fremgang at spore på fravænnede grise pr. årsso, som er steget fra 33,9 i 2019 til 34,9 i 2020.