Jørgen Evald Jensen mener at målbelastningstal på 36.600 tons kun kan lade sig gøre, hvis landbruget lukkes ned, men der vil stadig ikke være vished for, at målene kan nås.

Aarhus Universitet har genberegnet målbelastningen for udledning af kvælstof for 3. vandplansperiode til 36.600 tons, og det vel at mærke hvis udledningen af fosfor ikke ændres, hvilket er et "reduktionsbehov" på ikke mindre end 37 procent kvælstof.

I de gældende vandplaner er målbelastningen 44.700 tons. Der er således tale om en meget drastisk skærpelse af et i forvejen skrapt reduktionsmål, og et helt urealistisk mål, hvis man spørger hos Bæredygtigt Landbrug.

- Det her kommer til at være helt afgørende for, om man kan have landbrug i Danmark i fremtiden, eller man ikke kan, lyder det prompte fra Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug efter han torsdag formiddag er blevet vidende om, hvor meget DCE, Aarhus Universitet mener, at kvælstofudledningen skal reduceres med fra dansk landbrug.

- Det kan lade sig gøre, hvis du lukker landbruget ned. Hvis du med et penneslag gør, som man gjorde med mink-produktionen, og siger, nu stopper vi, så kan det lade sig gøre i løbet af en 15 til 30 år uden landbrugsproduktion, men er det man vil, og er det, politikerne vil? For politikerne forstår det jo ikke, lyder det frustreret fra Jørgen Evald Jensen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi kommer i en situation, hvor man, hvis man vil begrænse landbruget i den størrelsesorden, vi snakker om her, så er man i hvert fald færdige med at investere i landbrug i Danmark, og der er slet ingen, der kan forudse, hvor vi så lander henne.

Målet kan ikke nås

Siden NPO-redegørelsen forelå i 1980'erne har dansk landbrug arbejdet hårdt på at nedbringe udledningen med næringsstoffer, og specielt har der i Danmark været fokus på kvælstof i den forbindelse.

Men hvor der de første år var stor effekt af nogle af virkemidlerne, så har de seneste to vandplaner ikke betydet, at næringsstofbelastningen er ændret væsentligt, og især når man kigger på forekomsten af ålegræs, der er en afgørende indikator i de danske vandplaner, så er resultaterne ofte udeblevet til trods for at landbruget har leveret reduktioner i udledningen af næringsstoffer, den såkaldt diffuse udledning.

I Bæredygtigt Landbrug frygter Jørgen Evald Jensen, at selv om virkemidlerne kan medvirke til at reducere udledningen af kvælstof, så vil det ikke få den ønskede effekt.

- Det kan være fint med kollektive virkemidler; vådområder kan du lave mange af, men du vil aldrig nogensinde kunne komme i et niveau, hvor vi bare nærmer os den her reduktion. Det er ikke foreneligt med landbrugsproduktion, på den måde som vi kender det, lyder det fra Jørgen Evald Jensen, og fortsætter, at også selvom man lægger alt om til økologi, så kommer man aldrig så langt ned.

Jørgen Evald Jensen kritiserer DCE ved Aarhus Universitet for at have skabt et urealistisk scenarie, som kun de selv tror på kan lade sig gøre i virkeligheden.

- Det er en ren boble, man har fået lavet, hvor man tror, at det her kan lade sig gøre, fortæller Jørgen Evald Jensen.

Før indsatsbehovet i de kommende vandområdeplaner vurderes, skal der fastlægges en ny statusbelastning og en ny baseline fremskrivning til 2027, og det arbejde pågår pt. i Miljøministeriet, står der i følgebrevet underskrevet af Miljøminister Lea Wermelin (S)