Lyt til artiklen:

Ny kvælstofopgørelse sparer landmænd for 2000 kroner pr. hektar

00:00
Hastighed: ???x
03:35

Blikket faldt på oplandet til Rødsand og Bredningen på Sydlolland og Sydfalster, her ligner afvigelserne i vandplanerne dem, man fandt fra Nakskov og som betød, at landmændene gik fra 88 procent. efterafgrøder til 0 procent.

Med mistanken om flere fejl bestilte Vkst en rapport fra DCE v. Århus Universitet, der skulle afdække, om der også ved Rødsand og Bredningen var en overestimering af vandafstrømningen og dermed kvælstofmængden, der kommer fra den del af oplandet, hvor der ikke ligger målinger, men modelberegninger til grund for reduktionskravet, det skriver Vkst i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Konklusionen i den nye rapport er klar: kvælstofmængden er overestimeret. Præcist som det var tilfældet i Nakskov.

Modelberegningen i vandplanen spiller fallit igen

-Vi kan konkludere, at der igen er fejl, når modelberegningerne skal bruges til at estimere kvælstofudledningen. Den modelberegning, der er lavet med 2018-tal og som ligger til grund for vandplanerne skyder konsekvent ved siden af sammenlignet med de målte tal, lyder det fra Torben Hansen, formand for Vkst, der opfordrer Miljøstyrelsen til at trække alle de beregninger, der er lavet på 2018-modellen tilbage.

-Det er helt urimeligt, at landbruget skal reguleres på så usikkert et grundlag. Og samtidig skal man tænke på, at det er anden gang, at vi som lokale landboforening finder fejl i vandplanerne. Kan Miljøstyrelsen ikke selv se, at den er helt gal? siger Torben Hansen.

I følge Vkst er det problematisk, at det umålte opland udgør hele 75 procent, hvilket betyder, at 75 procent af arealerne reguleres efter en modelberegning, der konsekvent overestimerer vandafstrømningen og dermed kvælstofudledningen.

Nu vil Vkst forelægge fejlen for Miljøstyrelsen, så den ligesom fejlen i Nakskov kan blive rettet i den nye vandplan, der endnu ikke er offentliggjort. Og så vil man have politikerne på banen i sagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fejl er ikke længere en enlig svale

Med de seneste undersøgelser har rådgivningsvirksomheden nu undersøgt to områder og fundet graverende fejl i begge vandområder:.

-Nu er der ikke længere tale om en enlig svale og derfor stiller vi nu spørgsmålstegn ved, om ikke der er nogle grundlæggende problemer med den modelberegning, der blev brugt, da man lavede vandplanerne. I virkeligheden kan de fejl vi har fundet rykke ved hele grundlaget for vandplanerne, siger Torben Hansen.

Spørgsmålet er, hvordan det ser ud i andre oplande, hvor modelberegningerne er de dominerende. Her kigger Vkst især på oplandet til Isefjorden, hvor der ligesom i de to andre steder er meget stor forskel på reduktionskravet fra Vandplan 2 til Vandplan 3.

Politisk arbejde, der kan ses på bundlinjen

Det er betydelige beløb, der er på spil for landbruget i oplandet til Rødsand og Bredningen, skriver Vkst.

-Oplandet har i dag 138 procent efterafgrødekrav, men med de tal vi har fremskaffet fra DCE betyder det, at efterafgrødeprocenten helt sikkert bliver reguleret ned og landbruget sparet for mere end 2.000 kroner pr. hektar, når de nye fejl bliver rettet. Det svarer til i alt 40 - 50 millioner kroner om året for landbruget i oplandet, siger Torben Hansen og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

-Det er store beløb den enkelte bliver sparet for på baggrund af det politiske graver-arbejde i Vkst. Og på den baggrund kan man roligt sige, at medlemskabet er tjent ind for de næste mange generationer.