Vildsvinehegnet er en unik mulighed for at holde os isoleret, lyder det fra Naturstyrelsen.

I november spændes den sidste trådmåtte fast på det galvaniserede vildsvinehegn, der følger den dansk-tyske grænse efter linjen, der blev bestemt efter genforeningen i 1920.

Siden januar, hvor arbejdet startede, er projektet blevet skældt godt og grundigt ud.

Maskinbladet overværede for nylig et indlæg på svinekongressen i Herning, hvor skovrider Bent Rasmussen berettede om dette projekt, der skal beskytte den værdifulde danske eksport af svinekød.

- Vi har tumlet med projektet i halvandet år. Det har vakt kæmpestor interesse i Danmark og i udlandet. Selv New York Times har skrevet om det, indledte Bent Rasmussen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Nok er hegnet et omstridt projekt, men han betonede, at hegnsprojektet har fulgt en demokratisk proces med hvad dertil hører af ekspropriationer og EU-udbud.

rich-media-1
Vildsvinehegnets gitter er gravet 50 cm ned i jorden, og stolperne når 1,5 meter ned i jorden. Pressefoto.

Stolper på 3 meter

Hegnet har en udstrækning på 68 kilometer. Som type er det et galvaniseret stål-lamelhegn udført af sammensvejste jernstænger med en maskestørrelse på 5 gange 20 centimeter. Stolperne er ligeledes af galvaniseret stål. De er tre meter lange og ført halvanden meter ned i jorden. Selve hegnsmåtterne er gravet en halv meter ned.

I størstedelen af sin udstrækning er hegnet halvanden meter højt i forhold til terræn, men hvor det for eksempel løber langs med et vandløb, er højden reduceret til 1,2 meter. Her udnyttes den såkaldte voldgravseffekt.

- Der er således tale om et robust hegn af en relativ lav højde. Et højere hegn er unødvendigt, fordi vildsvinet fysiologisk set ikke er en springer. Til gengæld er det et utroligt gennembrudsstærkt dyr, forklarede Bent Rasmussen.

Hegnet er dog langt fra at være en ubrudt barriere.

Hvor der i forvejen var en kendt passage, er der også en passage i hegnet. Der er højst én kilometer mellem passagerne, der består af låger, der kan lukkes, eller færiste. Desuden er der med passende mellemrum monteret trin i gitteret, så mennesker kan kravle over hegnet.

rich-media-2
Hvor der tidligere har været en passage, skal der også være en passage i hegnet. Pressefoto.
rich-media-3
Der er højst én kilometer mellem passagerne, der for eksempel kan være en færist. Pressefoto.

Huller i hegnet

Mindre dyr kan komme igennem huller, der måler 20 gange 20 centimeter og er placeret med 100 meters mellemrum i hele hegnets udstrækning. Småsvin kan dermed også komme igennem, men dette betragtes ikke som nogen risiko.

- Desuden skal der i kraft af Schengen-samarbejdet være passager, hvor trafikken skal kunne passere, uden at man skal sænke hastigheden. Og cirka 15 steder udgøres grænselinjen af vand, hvor det i sagens natur er umuligt at sætte hegn.

- Ved de fleste åbninger bor der mange mennesker, og da vildsvin er ekstremt sky dyr, er der mindre risiko for, at dyrene vil forsøge at komme igennem her.

- Hegnets opgave er da også "i størst muligt omfang at hindre vildsvin i at komme igennem", understregede Bent Rasmussen. Han tilføjede, at der ved åbningerne i hegnet også eksperimenteres med foranstaltninger i form af lys, lyde og lugte, der skal afskrække dyrene fra at nærme sig åbningerne.

rich-media-4
Hvor hegnet går langs et vandløb, er der en såkaldt voldgravseffekt, så hegnet kun behøver at være 120 cm højt. Pressefoto.

Mange følelser

Han erkender, at mange er kede af hegnet - ikke mindst de mennesker, der bor i geografisk nærhed af hegnet.

- Der er mange følelser forbundet med dette, og det gør ondt på mange af de mennesker, der bor i nærområdet. Men hegnet skal jo beskytte et eksporterhverv, der er af stor værdi for landet.

- Og vi ved, at hegn virker. Det viser erfaringer fra udlandet, og i Danmark har vi med dette hegn en unik mulighed - set i forhold til andre lande - for at beskytte os mod indtrængende dyr, fordi vi er en halvø med en usædvanlig kort landegrænse. Vi har tilmed en beskeden bestand af vildsvin på 40-50 dyr i området, og dem har Vildtforvaltningen godt styr på.

Set i dette lys pegede Bent Rasmussen på, at mennesket jo også udgør en risikofaktor.

- Den risiko er tilstede, at for eksempel en udenlandsk chauffør kasserer resterne af sin madpakke med salami, og at denne så senere havner i maven på et vildsvin.