Scantruck fylder standen op med tunge maskiner på Roskilde Dyrskue. Sammen med de gamle kendinge har den jyske maskinimportør også et nyt mærke med.

Scantruck vil have opmærksomhed på Roskilde Dyrskue og har derfor en lang række maskiner til gravning og læsning med på standen.

Forleden indviede Scantruck sit nye, sjællandske salgs-og servicecenter i Ringsted med flere end 500 gæster. Og på dyrskuet vil Scantruck gøre opmærksom på, at firmaet virkelig satser sjællandsk.

- Den jyske beskedenhed lader vi ligger hjemme i hovedkvarteret i Skive. Vi vil virkelig manifestere, at Scantruck også er lokal på Sjælland. Det gør vi med masser af maskiner. Og i forhold til i fjor tager vi yderligere et mærke med, så vi totalt møder frem med fem importmærker. Det er hele paletten, fortæller salgschef Henrik Kirketerp-Møller hos Scantruck.

Mustang er det nye mærke

Hovedmærkerne til landbrug og entreprenører er Komatsu og Manitou. Men netop mange landmænd vil formentlig også lade blikket hvile på minilæsserne fra Atlas og Scantrucks nye importmærke, Mustang.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Desuden tager Scantruck en repræsentant for knuser- og sortererproducenten McCloskey med. Nemlig mobilsigten McCloskey Mini Sizer på blot 2.600 kg.

Desuden kan man på standen blandt andet se:

- gravemaskinen Komatsu PC360LC-10 på 35 ton

- minigraveren Komatsu PC16R-3 på 1.860 kg

- gummigeden Komatsu WA380-7 på 19 ton

- læsseren Mustang AL106 på 1.721 kg.

- teleskoplæsseren Manitou MLT840 med løftehøjde på 7,55 meter

- rotations-teleskoplæsseren MRT2540 Privilege med løftehøjde på 24,6 meter

- gaffeltrucken Manitou MH25 på 2.500 kg