Scantruck afholder fredag den 22. og lørdag den 23. januar det årlige ScanMek på hjemmeadressen i Skive. I løbet af de to dage viser Scantruck blandt andet en helt ny topmodel af de knækstyret Mustang-læssere frem.

Det er begrænset med oplysningerne omkring læsseren foruden navnet AL708.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Til april rettes hele maskinverdenens øjne naturligvis mod Bauma 2016 i München. Men vi får altså mulighed for at komme først med flere nyheder, som helt sikkert også vil blive studeret på Bauma. Blandt andet kan vi præsentere Mustangs helt nye topmodel. Mustang kommer med både en model AL608 og en AL708, som bliver ny storebror blandt de knækstyrede minilæssere. Vi får mulighed for at præsentere AL708 på ScanMek, fortæller Scantrucks salgschef, Henrik Kirketerp-Møller.

Mange entreprenør-maskiner

Manitou viser også nyheder frem i form af MT1440 og MT1840, men nu med en vigtig tilføjelse: Stop & Go. Manitou har udviklet et hydraulisk Stop & Go-system, som standser motoren automatisk efter 30 sekunders inaktivitet. Motoren starter igen automatisk, når der trykkes på speederen eller ved bevægelse af joystick?et i kabinen eller fra fjernbetjeningen.

- Stop & Go betyder færre timer på tælleren og dermed også mindre brændstofforbrug og væsentligt mindre slid på startkransen. Mens Manitou selv har Stop & Go som en tilvalgsmulighed, har vi hos Scantruck valgt at gøre systemet til standard på nye maskiner. Det vil helt sikkert interesserede professionelle maskinfolk, vurderer Henrik Kirketerp-Møller.

ScanMek 2016 kommer også til at give debut for de første Atlas-maskiner, som ikke længere hedder Atlas. Den tyske minilæsser-producent ændrer navnet til Weycor og sigter mod at gøre Bauma til en god lejlighed til navneforandringen. I Danmark kommer det imidlertid til at ske allerede på ScanMek, hvor Scantruck har de første maskiner under Weycor-navnet klar.

- Maskinlisten til ScanMek omfatter omkring 100 nye maskiner fordelt på Komatsu, Manitou, Atlas/Weycor, Mustang og McCloskey. Tillige bliver der rige muligheder også for folk, der hellere vil se på brugt. Scantruck har Skandinaviens største brugtcenter, hvor vi både byder på varm suppe og i omegnen af 200 brugte minigravere, minilæssere, teleskoplæssere, gravemaskiner, gummigeder og rendegravere, siger salgschef Henrik Kirketerp-Møller.