Økologisk landbrug skal i 2025 være fri for diesel og benzin og producere mere energi, end bedrifterne selv bruger. Sådan lyder de store ambitioner, som økologerne arbejder på at gøre til virkelighed

Dansk landbrug er med til at få klodens klima til at gå amok. Kvælstof fra gødning og planterester omdannes til lattergas, som har en næsten 300 gange stærkere drivhuseffekt end CO2. Husdyrene bøvser og prutter drivhusgassen metan. Og så er der selvfølgelig alle traktorerne og de andre CO2-udspyende maskiner samt den energikrævende produktion af handelsgødning.

Alt i alt står landbruget for cirka 17 procent af Danmarks udslip af drivhusgasser. Og økologerne belaster ikke klimaet væsentligt mindre end deres konventionelle kolleger. I hvert fald ikke endnu.

Vil være del af løsningen

Ganske vist udleder økologisk landbrug mindre drivhusgas pr. hektar, men hvis man måler pr. produceret enhed, er det ikke altid, at økologerne kan bryste sig af at være bedst.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Men økologi skal slet ikke være en del af problemet med klimaet. Tværtimod skal den økologiske driftsform være en del af løsningen, mener både Økologisk Landsforening og Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer.

De sidste fire år har Økologisk Landsforening haft særligt fokus på forholdet mellem landbrug og klima.

Ambitiøse mål

I 2009 udfærdigede foreningen en klimastrategi med ambitiøse mål, som også Landbrug & Fødevarers Økologisektion har tilsluttet sig: Senest i 2025 vil økologiske landmænd udfase brugen af fossil energi som diesel og benzin, og de vil sænke deres samlede forbrug af energi markant og producere mere vedvarende energi, end de selv bruger, hedder det i strategien.

Desuden vil økologerne binde kulstof i jorden (så kulstoffet ikke binder sig med ilt og bliver til CO2), gennemføre naturplaner, som binder endnu mere kulstof og beskytter naturen mod klimaændringer, samt forbedre håndteringen af den organiske gødning, så den afdunster færre drivhusgasser.

Klimaplaner for landmænd

Siden offentliggørelsen af strategien har Økologisk Landsforening i samarbejde med landboforeningen Gefion og Thise Mejeri udarbejdet - eller er i gang med at udarbejde - individuelle klimaplaner for over 100 økologer. Desuden har foreningen arbejdet med at udvikle klimagavnlige naturplaner, og i projektet Kulstofskolen har den opsamlet og formidlet viden om, hvordan økologiske og andre landmænd helt konkret kan sætte ind mod klimaforandringerne.

Og ikke mindst har økologerne arbejdet målrettet for at forbedre det politiske, teknologiske og økonomiske grundlag for økologiske biogasanlæg, primært baseret på plantemateriale.

Især udviklingen indenfor biogasområdet er baggrunden for, at Michael Tersbøl ser optimistisk på mulighederne for, at økologerne kan gøre sig fri af fossile brændstoffer.

- Allerede i dag findes der teknologi til at lade traktorer, lastbiler, mejetærskere og så videre køre på biogas. En større udbredelse kræver dog, at maskinbranchen vil udvikle teknologien yderligere og udbyde produkterne, og at landmændene vil købe dem, siger han.

Energi fra biogas, sol og vind

En stærk udvikling indenfor biogas vil formentlig også være forudsætning for, at økologerne kan få held til at producere mere energi, end de selv producerer.

- Men energien kan også komme fra sol og vind, understreger Michael Tersbøl.

Indtil nu er der i Danmark dog kun bygget et enkelt økologisk biogasanlæg - det vil sige et anlæg som primært fodres med økologisk dyrkede afgrøder, så den afgassede biogasgylle har økologisk status.

Men Michael Tersbøl forventer, at udviklingen vil tage fart, efter at det gennem politisk lobbyarbejde lykkedes at forbedre vilkårene for biogasproduktion i marts måneds energiforlig.