Rådgiver: Økologer bør tænke mere bæredygtighed

Der er grund til at sænke skuldrene, hvis man er økologisk landmand. Forbrugerne vælger i stigende grad igen økologiske produkter, når de står ved køledisken eller i grønsagsafdelingen i supermarkedet, det skriver Velas i en pressemeddelelse.

- Jeg er optimist på økologernes vegne. Der er stigende efterspørgsel på økologiske fødevarer, så det er positivt, siger Peter Mejnertsen, økologichef i Velas.

Men økologerne må ikke hvile på laurbærrene, understreger økologichefen.

- Økologer er i evig konkurrence, og hvis vi ikke gør det nemt for aftagerne, der forædler produkterne til salg, at fortælle historien om de økologiske produkter, vil de tabe terræn. Landmænd - herunder økologer - skal i højere grad end tidligere kunne redegøre for deres produktion, siger han.

Flere krav på vej

Netop det at kunne dokumentere effekterne af sine produktioner - særligt i forhold til udledning af klimagasser - vil fremover komme til at fylde væsentligt mere for landmænd, fortæller Majbrit Guldberg, klimaspecialist i Velas.

- Bankerne bliver stillet krav om at reducere klimagasudledningen, og for deres vedkommende ligger udledningerne hovedsageligt i udlånsporteføljen. Når de så analyserer på, hvilke kunder der fylder mest på den konto, så boner landbrugskunderne kraftigt ud, siger hun om årsagerne.

Imidlertid kommer bankerne ikke med direkte klare krav til, hvad de ønsker fra kunderne, hvorfor det kan være svært at vide, hvad du som landmand skal indstille dig på.

- Vores erfaring er, at de har brug for at vide, hvor stor udledningen totalt set er hos de enkelte kunder - og særligt med fokus på, hvilke handlinger der allerede er sat i værk og deres effekt, samt planlagte handlinger for at nedbringe udledningen yderligere. Tendensen vil være stigende fra bankernes side, både når det gælder det generelle overblik, og når det gælder at sætte handlinger i gang, fortæller Majbrit Guldberg.

Men bankerne er ikke de eneste led i kæden, som stiller krav - og vil stille flere krav i fremtiden.

- Hos aftagerne af fødevarer ser vi allerede krav hos Arla som en del af deres afregningsmodel, og det skal man berede sig på, lige meget hvilken afsætningskanal man leverer til. Groft sagt så vil afregningsprisen over tid falde hos dem, der har det højeste klimaaftryk pr. produkt, og stige hos dem med det laveste, siger Majbrit Guldberg.

Konkret er der i afsætningsledet stort fokus på, at du som landmand kan fremvise dokumenterbare data, og at der er høj sporbarhed og gennemskuelighed i dokumentationen af reduktioner i klimagasudledningen.

- Ingen af firmaerne er interesserede i at ende i greenwashing-anklager, så de vil vide sig sikre på, at det, som de siger, også passer, siger Majbrit Guldberg.

Her kan du sætte ind

Hvis man som landmand vil ruste sit landbrug til øgede krav, kan man allerede nu begynde at overveje indsatser.

- Hvad du kan gøre på din bedrift, er selvfølgelig meget individuelt. Overordnet set handler det om udledningen fra produktion af foder, fodereffektiviteten, gødningshåndtering samt gødningstildelingen på marken, fortæller Majbrit Guldberg.

Hun anbefaler, at man først og fremmest kaster sig over de tiltag, som kan have en direkte gevinst på bundlinjen. For mange kan der være reduktioner at hente ved at kigge nærmere på det generelle spild, og ved at man øger fodereffektiviteten.

- Hyppig udslusning af gylle fra stald til lager kan også bidrage. Hvis du kan reducere gødningstildelingen, eller øge N-udnyttelsen i marken, er der også meget at hente. Det kan blandt andet gøres ved at ændre sædskifte imod lavere N-behov, eller ved at du udtager ukurante arealer, hvor produktionen er lavere end det gennemsnitlige udbytte på afgrødeniveau, siger Majbrit Guldberg.

En god måde at blive klogere på sine muligheder er at få lavet en klimaberegning for netop ens egen bedrift.

- Her får du et overblik over, hvor den største udledning fra dit landbrug er, ligesom du kan få idéer til, hvor du kan sætte ind, siger Majbrit Guldberg.