Den automatiske malkekarrusel AMR er ifølge DeLaval selskabets mest avancerede malketeknologi for ejere af store besætninger.

Systemet er en automatisk malkeløsning, der kan benyttes i forskellige systemer fra løsdrift og åbne stalde til græsningsbaseret mælkebrug. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

DeLaval, som i forvejen har det "frivillige malkesystem" VMS, opgraderer hermed dets program for automatisk malkning og er klar til at udvide grænserne for "Smart Farming" yderligere.

Selskabets mål er at fremskynde udviklingen fra malkningsstyring til profitabilitetsstyring af hele bedriften. Det skal gøres ved at udnytte nyudviklede beslutningsværktøjer og automatiske teknologier for at opnå bedre mælkekvalitet og større indtjening. 

Den automatiske malkekarrusel bliver præsenteret på Eurotier i Hannover, Tyskland i november.