Godt gemt af vejen på en ejendom i det sydøstlige Sverige har en karrusel med plads 24 køer og robotteknologi malket 450 køer siden februar 2010.

- For 11 år siden startede vi med at malke på karrusel og har siden udvidet stalden og skiftet gulv i karrusellen fra beton til stål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I 2009 blev vi kontaktet af DeLaval som spurgte, om vi var interesserede i at teste et automatisk malkeanlæg, som virksomheden havde udviklet til karruseller. Det var vi, og i efteråret 2010 blev den eksisterende karrusel ombygget til den første AMR karrusel, fortæller Steffan Löwenborg, der driver gården sammen med sin hustru, Karin, samt hedes forældre og bror.

Fire robotter

Forberedelse og påsætning sker med fire robotter. De to første klarer pattevask og forberedelse, mens de to øvrige robotter klarer selve påsætningen. Når koen har forladt karrusellen, sørger en femte robot for at malkesættet rengøres, og før en ny ko lukkes ind i karrusellen, skylles gulvet rent.

Med robotter har karrusellen en kapacitet på cirka 90 køer i timen, og ifølge Steffan Löwenborg vil karrusellen være velegnet til besætninger i intervallet 300 - 900 køer.

Den første er solgt

Den første kommercielle AMR karrusel bliver monteret på en gård i Tasmanien, og også i Sverige er der en AMR karrusel på vej.

- Vi har allerede haft en del henvendelser om AMR fra danske kvægbruger, og den er bestemt også interessant for det danske marked. Men vi skal nok hen i 2013, før det første anlæg installeres i Danmark, siger marketingschef Bjarne Ebbesen, DeLaval A/S.