I Den Danske Ordbog beskrives betydningen af habilitet som: Evnen til at behandle en sag uvildigt.
Lovgivningen indeholder forskellige krav til habilitet. For forvaltningspersonel fremgår de generelle habilitetsbetingelser af forvaltningslovens § 3, stk. 1, der bl.a. udtaler, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende selv har en personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse.