Lyt til artiklen:

Politikere: L&F og BL skal have mindre magt i Promilleafgiftsfonden

00:00
Hastighed: ???x
01:28

Hvert år uddeler den offentlige fond Promilleafgiftsfonden mere end 100 millioner kroner til at udvikle landbruget. I bestyrelsen er majoriteten af medlemmerne fra landbrugsorganisationer som Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug, men det mener flere partier nu, at der skal laves om på. Der skriver DR.

- Fonden råder over rigtig mange midler, og desværre kan vi se en tendens til, at det bliver kanaliseret hen i retning af en masse cigarkasser. Fonden propper flere penge i klimatung produktion; altså animalsk produktion. Derfor skal civilsamfundet have en større plads i fondens bestyrelse, siger SF's landbrugsordfører, Carl Valentin til DR.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også Radikale, Alternativet og Enhedslisten mener, at der er behov for at modernisere landbrugets fonde og se på forandringer i offentlige fondbestyrelser.

Det er landbrugsministeren, som sammen med landbruget udpeger medlemmer til Promilleafgiftfondens bestyrelse.

Fonden er på finansloven og modtager hvert år flere end 100 millioner kroner, som skal styrke landbrugets og fødevareindustriens udvikling. Bestyrelsen i fonden består af 11 medlemmer, hvoraf seks af dem er repræsentanter fra landbruget.