Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Fugleinfluenza: En virksomhed koster staten 137 millioner
Flere år i træk har Beredskabsstyrelsen rykket ud på de samme kalkunfarme for at aflive kalkuner på grund af fugleinfluenza. En aktindsigt fra Fødevarestyrelsen, som TV2 Øst har fået, viser, at den danske stat fra 2021 til og med 2023 har brugt 137 millioner kroner på grund af fugleinfluenza på kalkunfarme.
Cirka 13 millioner kroner er gået til aflivning, destruktion og bortkørsel af kalkunerne.
66 millioner kroner er brugt på rengøring, mens 58 millioner kroner er gået til at udbetale erstatninger for dyrene og driftstabet.
Alene de seneste to uger har Beredskabsstyrensen rykket ud fire gang på grund af fugleinfluenza på fire kalkunfarme på Sjælland, og i alt er der blevet aflivet 118.000 kalkuner for at undgå yderligere smittespredning.
Ifølge TV2 Øst er det Apm Danmark A/S, der er Danmarks største kalkunavler, der ejer de danske farme, som år efter år bliver ramt af fugleinfluenza.
Ifølge Fødevarestyrelsen kan farmenes placering være årsagen til, at man ser mange udbrud med fugleinfluenza.
- Det er en trækfuglerute, som de ligger uheldigt på, siger Bente Holst, der er veterinærchef i Fødevarestyrelsen til TV2 Øst.
Fødevarestyrelsen kan dog endnu ikke konkludere om de nylige udbrud skyldes smitte fra vilde fugle eller, at personalet har båret smitten fra farm til farm.