Debat: Ny forskning viser, at landbruget har lavere klimabelastning end hidtil antaget

Nu kan vi så forklare om den 300 procent store usikkerhed ved indberetninger af landbrugets udledning af lattergas fra kvælstof i handelsgødning - og den usikkerhed, må man sige, er ganske betydelig.

De nye tal viser, at erhvervet har en langt lavere klimabelastning end hidtil antaget.

Landbruget er godt nok hovedkilden til det menneskeskabte udslip af lattergas, fordi jordbakterier omdanner kvælstof fra kunstgødning, husdyrgødning og planterester til lattergas. Men omfattende undersøgelser ved Aarhus Universitet og Seges viser nu betydelig lavere udledning end det, Danmark hidtil har indberettet til FN's klimapanel.

Dét er særdeles vigtig viden for både lovgivere og embedsværket, når tallene sort på hvidt viser, at udledningen af lattergas er mindre, end der tidligere er opgjort.

Med udgangspunkt i et stort antal forsøg med emissionsmålinger, vurderes det, at de opgjorte udledninger af lattergas på grund af manglende data, overvurderer de faktiske udledninger med op til 300 procent kvælstof i handelsgødningen.

Går vi ud fra, at denne hypotese er korrekt, vil de faktiske lattergasudledninger fra landbruget ligge i størrelsesordenen 3,5-4,0 millioner tons i 2022 mod de 4,7 millioner tons, som officielt anføres.

Et hurtigt tilbageblik viser, at der gennem årene er blevet taget et stort skridt i den rigtige retning. I 1990 blev udledningen opgjort til først 6,8 millioner tons og senere til 6,3.

Landbruget er på vej

Bæredygtigt Landbrugs vision er at fortsætte og sikre fremskridtet med allerede anvendte, men ikke indregnede virkemidler såsom afgrøder med høj kvælstofoptagelse og positionsbestemt gødskning. Det samme gælder velafvandet jord, reduceret jordbehandling samt anvendelse af inhibitorer, der kan reducere lattergasudledningen fra kvælstof.

Landbruget er allerede godt på vej med implementeringen af virkemidlerne. Et fortsat globalt fokus på forskningsopgaven vil øge muligheden for at reducere udledningen af lattergas til tre millioner tons i 2030. Ligeledes vil der i takt med nye gødningstyper og udvikling af teknologier ske yderligere reduktioner i Danmark og resten af verden.

Det er helt afgørende at inddrage de nye tal og medregne alle virkemidler, så afgifter og politik besluttes på baggrund af faglig og korrekt viden. Dermed kan kræfterne bruges, hvor det virkeligt batter, nemlig på at reducere udledningerne af CO2 fra fossile energikilder.