Lyt til artiklen:

Landboformand: Alvorligste benspænd for udtagning

00:00
Hastighed: ???x
02:52

Alene i Nordjylland skal op til 20 landmænd betale deres erstatning for udtagning af lavbundsjorde tilbage.

Formand for Agri Nord, Carl Christian Pedersen, kalder sagen om tilbagebetaling for det alvorligste benspænd for landmændenes villighed til at tage lavbundsjorde ud af drift og lade jordene indgå i klimaprojekter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Miljø- og Fødevareudvalget har nu kaldt miljøminister Magnus Heunicke (S) og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) i åbent samråd om kompensation ved udtagning af lavbundsjorde.

Samrådet finder sted onsdag den 20. december.

AgriNord: Tilbagebetaling er en ren tabersag

Se også:

AgriNord: Tilbagebetaling er en ren tabersag

Udvalget har bedt miljøministeren og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri redegøre for, hvilke konsekvenser det har for den fremtidige udtagning af lavbundsarealer og den grønne omstilling af dansk landbrug, at staten løber fra en klar aftale om kompensation til landbruget og på den måde skaber en tillidskrise mellem staten og landbruget.

Endvidere har udvalget bedt ministrene redegøre for, hvad regeringen vil gøre for at skabe tryghed ved, at lodsejere, der fremadrettet udtager landbrugsarealer til for eksempel lavbundsprojekter, ikke igen risikerer, at staten løber fra indgåede aftaler.

Derudover har udvalget bedt ministrene redegøre for, hvilke initiativer regeringen vil tage for at få uforbrugte midler fra puljen til udtagning af lavbundsjorde under Klima-Lavbundsordningen ud at arbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Spørgsmålene til ministrene er stillet efter ønske fra Carsten Bach (LA).

Minister: Landmænd kan søge støtte til tilbagebetalinger

Se også:

Minister: Landmænd kan søge støtte til tilbagebetalinger

Juridisk spor

Agri Nord fortæller, at juridiske afdeling i L&F i øjeblikket er ved at undersøge juraen i tilbagebetalingen, men formanden for Agri Nord mener samtidig sagen skal behandles politisk.

Formanden glæder sig over, at retsordfører for Venstre Preben Bang Henriksen, der også er advokat, støtter landmændene.

Næstformand i Agri Nord, Henrik Dalgaard Christensen, er en af de 20 nordjyske landmænd som også bliver ramt. Han skal betale 305.000 kroner tilbage til staten for udtagning af 15 hektar tilbage i januar 2020.

Ud af de 15 hektar hos Henrik Dalgaard Christensen er de 13 hektar paragraf 3-arealer, som EU mener har modtaget uberettiget statsstøtte for at overholde EU's statsstøtteregler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På vegne af de berørte landmænd har Agri Nord søgt om udsættelse af tilbagebetalingsdatoen.

Næstformanden i Agri Nord kender endnu ikke den nøjagtige dato for tilbagebetaling.

Renter på tilbagebetalinger gælder først fra betalingsfristens udløb

Se også:

Renter på tilbagebetalinger gælder først fra betalingsfristens udløb