Lyt til artiklen:

25 år på landbrugsskole: Fra maskinlærer til lederundervisning

00:00
Hastighed: ???x
01:18

Keld Kallestrup er blevet fejret på Bygholm Landbrugsskole, da han har været ansat i 25 år. Det oplyser skolen i en pressemeddelelse.

Han blev oprindelig ansat som maskinlærer i 1998, men har i årene der fulgte, bevæget sig rundt i flere fag på alle trin i uddannelsen. I dag er han primært underviser på skolens lederuddannelse for produktionsledere og agrarøkonomer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Gennem 25 år har Keld Kallestrup opbygget stærke undervisningskompetencer, der ikke mindst underbygges af, at han i sin fritid driver et mindre landbrug, skriver skolen om jubilaren.

- Drivkraften i det daglige er ikke kun undervisningen, men i lige så høj grad mødet med de unge, som både skal dannes personligt og udfordres fagligt.

Skolen takker Keld Kallestrup for en meget fin og dedikeret indsats gennem 25 år, og fortæller, at der ham altid følger ordentlighed, engagement og høj faglighed med.

- Det vi sætter meget stor pris på. Vi glæder os til at kunne fortsætte samarbejdet. Tak for de første 25 år, skriver skolen.