Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
To bondesønner vil give Bygholms elever grønt mindset
Undervisningsteamet på Bygholm Landbrugsskole bliver nu styrket med en bondesøn og en kartoffelavler.
Den ene er Henrik Schneider, der er ansat som underviser i teknik og naturfag. Han er uddannet landbrugsmaskinmekaniker, men efter nogle år i faget skulle der ske noget nyt. Han tog uddannelse som maskinmester og fik med det samme job i en virksomhed, hvor han arbejdede med dokumentation og formidling af nye maskiner over for forhandlere.
I dag bruger han fritiden på sin planteejendom nær Brande, hvor han dyrker kartofler, korn og frøgræs.
- Jeg er jo bondesøn, så jeg har en helt naturlig trang til at arbejde med landbrug. Nu får jeg mulighed for at præge fremtidens landmænd med et moderne mindset, som der helt sikkert er brug for mange steder i erhvervet, siger Henrik Schneider i en pressemeddelelse fra Bygholm Landbrugsskole.
Øbo med specialafgrøder
Hermann Hare er den anden underviser, som skolen netop har ansat. Han er uddannet agronom og har indtil nu arbejdet som planteavlsrådgiver.
Han bor på Hjarnø, hvor han sammen med sin familie dyrker grøntsager og andre salgsafgrøder. Han vil bruge sin stærke viden om planteavl til at sikre, at Bygholms elever helt grundlæggende får lært det, som han kalder godt landmandskab.
- Man kan gøre rigtig meget med teknik, men det er absolut nødvendigt, at vores elever ikke kun sidder i klasselokalet, men også jævnligt tager deres Rossi Boots på fødderne og en spade i hånden og kommer ud og ser, hvad der faktisk foregår i jorden. Vi kan lære meget af både de steder, hvor det går rigtig godt, og de steder, hvor der er problemer. Det hele kan aflæses i jorden, siger Hermann Hare.
Præcision og optimering
Begge de to nye lærere er optaget af fordelene ved de nye landbrugsteknologier.
- Med graduering af gødskning kan man reducere behovet for efterafgrøder og samtidig påvirke miljøet positivt ved at reducere kvælstofudvaskningen. Og så øger man samtidig udbyttet med måske op til 400 kroner per hektar. Det vil jeg gerne være med til at formidle til Bygholms elever. Her kan landbruget virkelig gøre en grøn forskel, siger Hermann Hare.
På Bygholm Landbrugsskole eksperimenterer man både med GPS-teknologi og robotteknologi i markbruget.
- Det er ikke sikkert, at det lige præcis er de teknologier, vi eksperimenterer med i dag, der kommer til at vinde indpas i landbruget rent kommercielt, men som landbrugsskole skal vi selvfølgelig præsentere eleverne for det, der er tilgængeligt nu, så de får grundlag for at træffe kloge, grønne valg senere i livet, forklarer Henrik Schneider.
Fordel med eget landbrug
Begge de nye lærere mener, at det er en fordel, at de selv driver landbrug, fordi det automatisk giver en troværdighed hos eleverne, at man selv har fingrene i jorden.
- Hermann kendte vi i forvejen, fordi han har været ansat i en vikarstilling det seneste halve år, og vi er rigtig glade for at kunne fastansætte ham og dermed beholde hans kompetencer på skolen. Henrik er udvalgt som den bedst kvalificerede i et stærkt ansøgerfelt til en nyansættelse, siger uddannelseschef Lotte Ipsen.
Det er Bygholm Landbrugsskoles ambition, at eleverne - fremtidens landmænd - forlader skolen med et grønt mindset. Det er på den baggrund, skolen har ansat netop Henrik og Hermann.
- Landbrugsskolen er et af de vigtigste steder, hvor erhvervet får tilført ny viden. Og netop Hermanns og Henriks viden kan bidrage til det grønne mindset, som vi lægger vægt på. Derfor er vi rigtig glade for at byde de to velkommen i vores medarbejderflok, siger forstander Erik Kallehave Kristensen.
Bygholm Landbrugsskole har 26 fastansatte lærere; ni af dem driver landbrug i fritiden enten hos sig selv eller hos familie.
