Lyt til artiklen:

Ny læsseteknologi og større el kapacitet

00:00
Hastighed: ???x
02:14

Schäffers nye hjullæsser/teleskoplæssere bliver synlige næste år med en helt ny læsseteknologi, der automatiserer læsningen ved blot et enkelt ryk på joysticket og nogle forudindstillinger i forhold til opgaven. Læssearmen og skovlen kan nu udføre læsning, tipning og vende tilbage til forskellige positioner efter ønske med blot et ryk på joysticket.

Det lyder for mange når man læser det at det kan mange gøre, men her er det hele cykluser som kan køres uden at chaufføren skal rører en finger end et enkelt ryk i joysticket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sikkerheden bliver også forbedret, idet belastningsprocessen af teleskoparmen automatisk kan vende tilbage til en sikker position, hvis læsseren begynder at "vælte".

Den redesignede kabine på de nye teleskoplæssere byder på forbedret udsyn hele vejen rundt og er otte procent større. Central i den nye kabine er en 10-tommers touchskærm, der gør betjeningen mere brugervenlig end tidligere. Desuden er alt elektronik blevet flyttet ind i kabinen for at beskytte det mod vind og vejr, forklarer Allan Helms fra Helms TMT-Centret.

De tidligere specifikationer for begge modeller, 8620 T-3 og 9640 T-3, er uændrede med en løftekapacitet på 4,2 ton og en maksimal løftehøjde på 5,2 meter. Det er designet og kabinen, der har gennemgået en omfattende overhaling.

rich-media-2
Der kommer en med og uden teleskoparm, her på billedet ser vi 23-eT med teleskoparm der når i næsten fire meter. Foto: Esben Henneberg.

El med en hel del timer

Der blev også introduceret en el-minilæsser fra Schäffer kaldet 23-e og 23-eT. Den almindelige minilæsser, der nu er batteridrevet, kommer både med og uden teleskoparm. Disse har en god driftstid på hele otte timer, hvilket ifølge Allan Helms er betydeligt, når man tænker på, hvor lidt de kunne opnå for bare små fem år siden.

Opladningen er praktisk via et almindeligt stik, der også bruges til el-biler, og der medfølger en ladeboks, som kan monteres, hvor det er nødvendigt.