"Statsradiofonien" som forureningskilde, ja helt klart. Forklaring følger.

Ytringsfriheden har vide rammer i dette land. Professor Stiig Markager brænder tilsyneladende så meget for "frit at ytre sig," at han lækker en fortrolig rapport, og lader det være værktøjet til på ny at omtale landbruget som spiren til verdens undergang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Denne professor Markager er bestemt ikke uden evner, idet det er lykkedes ham, at blive omtalt som ekspert. I Aftenshowet den 2. oktober fik han frit lejde af journalisterne Mette Bluhme Rieck og Johannes Langkilde til ukritisk at dømme landbruget som eneste synder i forholdet om efterårets iltsvind i nogle af de danske farvande.

Ingen af de ellers så fremmelige journalister fandt anledning at stille et eneste spørgsmål til en eventuel dokumentation for påstandene.

Ved Stiig Markagers side sad miljøminister Heunicke, og ikke overraskende messede han med på melodien. Et uddrag af dette såkaldte interview af "eksperten", brugte Kåre Quist ukritisk i sin samtale med statsminister Mette Frederiksen i forbindelse med Folketingets åbning. Efterfølgende har DR Deadline ladet Stiig Markagers gentage sine holdninger.

Der er ikke noget nyt i professor Markagers argumenter. Dem har vi hørt på i mere end tyve år, og de går i al sin enkelhed på at reducere landbrugets anvendelse af næringsstoffer og reducere det dyrkede areal. Begge dele har fundet sted. Arealanvendelsen til landbrugsformål har ikke i nyere tid været mindre, og mængden af forbrugt handelsgødning er tilnærmet halveret, siden den døde hummer blev fundet i Kattegat i 1980-erne. Tillige er det økologisk dyrkede areal øget.

Så den medicin som Stiig Markager mener, der skal ordineres mere af, synes ikke at have effekt. Måske burde professoren i havbiologi holde sig på havet, og så lade hans gode kolleger, danske som internationale, der besidder viden om udledning fra landområder, udtale sig på dette felt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

At DR ukritisk lader "eksperter", med et klart politisk budskab, påvirke beslutningstagere, er åbenbart en metode, der ikke kun finder sted i bananrepublikker.