Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Klimaprogram: CO2-afgiften er uundgåelig
I 2030 skal Danmark have reduceret sin udledning af drivhusgasser med 70 procent i forhold til 1990. Regeringens klimaprogram viser, at Danmarks udledninger aktuelt skønnes reduceret med 63,1 procent i 2030, svarende til at Danmark siden 1990 er nået 9/10 af vejen, det skriver regeringen i en pressemeddelelse om netop klimaprogrammet.
Klimaprogrammet er regeringens årlige redegørelse til Folketinget, hvor regeringen anskueliggør, hvordan den vil nå klimamålene.
Konkret mangler Danmark fortsat at reducere med 5,4 millioner tons CO2 i 2030. Regeringen vil nå helt i mål i 2030 ved blandt andet at realisere land- og skovbrugssektorens bindende reduktionsmål. Hertil har regeringen foreslået virkemidler, som kan få 2025-målet helt i hus. Herunder en CO2-afgift, der flere steder i klimaprogrammet nævnes som en afgørende faktor for at nå målet.
- Vi skal helt i mål på både den korte og den lange bane, og vi ved, hvor skoen trykker. De lavthængende frugter har vi plukket, og klimaprogrammet viser tydeligt, at vi især skal have udledningerne ned i landbruget og i transporten. Det er en pligtopgave, og derfor vil vi komme med forslag til en klimaafgift på landbruget på ryggen af ekspertgruppens arbejde. Øvelsen er kompliceret, og det skal gøres ordentligt. Men i mål skal vi, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Uden yderligere tiltag vil landbrug, skovbrug og transport stå for knap 90 procent af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser i 2030.