FRDK: Nye regler skal sikre optimale efterafgrøder

Nye og mere smidige regler skal sikre, at der kommer maksimal effekt ud af den vigtige afgrøde. Efterafgrøder er en vigtig og væsentlig del af den moderne planteavl. De samler kvælstof og andre næringsstoffer op til gavn for næste afgrøde og vandmiljøet, samtidig med at de forbedrer jordens sundhed, struktur og udbyterne. Eller sådan kunne det i hvert fald være, hvis ikke reglerne på området modarbejdede det.

FRDK (Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark) peger i en pressemeddelelse særligt på to ting, der burde være anderledes.

For det første burde det være landmandens faglighed, der afgør, hvornår de skal sås. For det andet skal der åbnes op for, at landmanden må have flere arter i sine lovpligtige efterafgrøder.

- Det er ufleksibelt, at efterafgrøderne skal sås inden en bestemt dato, især når høstforholdene driller som i år. Desuden begrænses effekten af dem enormt meget, at der kun er godkendt få arter. Det er så ærgerligt, siger formand for FRDK, Henrik Terp.

Effekt frem for datoer

To vækstsæsoner er ikke ens, og derfor er det ikke optimalt at så efterafgrøderne på samme måde på samme tidspunkt år efter år.

- Det er vejr og biologi, vi arbejder med. Derfor skal vi ikke tale om datoer, men om effekt. Nogle høstår kan det lade sig gøre at etablere dem tidligt, og det er godt, men andre høstår kan det ikke lade sig gøre, og der kan måske etableres effektive efterafgrøder med stor biomasse i slutningen af august, der kan samle masser af kvælstof, siger Henrik Terp.

FRDK foreslår derfor, at man tager ny teknik i brug og måler på effekten af efterafgrøden og ikke vurderer den ud fra, hvornår den er sået. Det kunne for eksempel være NDVI-teknologi, som kan måle, hvor stor biomassen er på marken. Det kunne også være ved at kontrollere, hvor stor en biomasse der er under jorden.

- Hvis man opfylder målet eller måske mere til, sætter man i banken og har lidt at tære på, hvis det ikke lykkes nær så godt næste år, forslår han. Der er ingen tvivl om, at tidlig såning giver langt den største kvælstofoptagelse. Det viser forsøg tydeligt. - Hvis det lykkes en landmand at så tidligt, så får han en fordel, hvilket vil give et incitament til at få dem godt og tidligt etableret. Det er langt bedre at arbejde med incitamenter end straf i form af træk i gødningskvoten, siger han.

FRDK har i årevis kæmpet for, at der kommer flere muligheder for at bruge blandinger med mange forskellige arter.

- Det er et skridt på vejen, at det er blevet lovligt at bruge kvælstoffikserende arter i blandingerne, men vi mister en mangfoldighed og diversitet ved at begrænse os til kun få, godkendte kvælstoffikserende arter, siger Henrik Terp.

Han understreger, at med flere forskellige arter i en blanding vil jordens dyrkningsegenskaber, sundhed og udbyter også forbedres. Det viser forsøg, og FRDKs egen blanding, Kvælstoffabrikken, viste sidste år i analyser, at den kan hente op til 200 kilo N pr. hektar til næste afgrøde.