Lyt til artiklen:

Utrolige videoer: Mejetærskere bliver transporteret med små træbåde

00:00
Hastighed: ???x
01:14

Mens mange mejetærskere lige nu står stille på grund af vejret i det danske landbrug, så har Maskinbladet kigget mod udlandet og fundet flere utrolige videoer med transport af mejetærskere.

I Pakistan bruger de små træbåde til at transportere deres mejetærskere på floden fra den ene mark til den anden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Trods den store maskines tyngdepunkt og høje vægt ser det ud til, at de lokale er helt styr på opgaven.

Videoerne, der er delt på YouTube, er fra Indus-floden, der er den længste flod i Pakistan, og viser flere New Holland 8070 mejetærskere, der bliver lastet på flere forskellige små træbåde.

- Efter lastning af mejetærskeren på båden, flyder båden ubesværet til destinationen og har også et par motorcykler og syv passagerer med, står der i teksten til videoen.

Mejetærskerne kører ombord via to slisker, og der bliver brugt små propeller på lange stænger til at sejle bådene med.