Lyt til artiklen:

L&F: Klimarådet ligger et skævt snit

00:00
Hastighed: ???x
01:58

-Det er vigtigt at holde sig for øje, at der er tale om en fremskrivning. Den bygger på mange forudsætninger, har mange indbyggede usikkerheder, og der er naturligvis også forskellige tilgange til at tolke pointerne i Klimarådets kommentar, siger klimadirektør Niels Peter Nørring, Landbrug & Fødevarer.

Klimarådet vurderer, at reduktionsbehovet for 2025-målet med god sandsynlighed er over 2 millioner ton CO2e, hvilket er betydeligt større end de 0,6 mio. ton, som Energistyrelsens årlige klimafremskrivning viser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klimarådet: Behov for mere klimapolitik frem mod 2025

Se også:

Klimarådet: Behov for mere klimapolitik frem mod 2025

- Jeg mener, at Klimarådet lægger et skævt snit og derfor ender på et for pessimistisk skøn, når det kritiserer fremskrivningens vurdering af effekter og hastighed i landbrugets klimaindsats. Således medtages klimavirkemidlernes effekt først, når deres effekt er endeligt beregnet og verificeret til sidste decimal, også selv om alle er enig om, at der er en væsentlig effekt. Det gælder for eksempel gyllekøling, forsuring af gylle, samt fodertilsætninger til kvæg, der reducerer metanudslippet, skriver L&Fs klimadirektør.

L&F ønsker, som også Klimarådet tidligere har foreslået, en strømlinet proces med hurtig dokumentation af virkemidler.

- Vi ser også gerne indførsel af en minimumseffekt for et virkemiddel, før den helt præcise effekt er dokumenteret. Alternativet er, at landmændene venter med at implementere virkemidlerne, når de alligevel ikke krediteres for indsatsen. Det er uholdbart, når der ingen tvivl er om, at der er en markant effekt, siger Niels Peter Nørring, Landbrug & Fødevarer.

Læse hele Klimarådets kommentar her.