Klimarådet afviser at lade landbruget undslippe CO2-afgift

Klimarådet fastholder behovet for en CO2e-afgift på landbruget, selv hvis erhvervet selv tager fat på virkemidler såsom foderadditiver og pyrolyse, der måtte vise sig at give samme reduktion i drivhusgasudledningen som en klimaafgift.

- En drivhusgasafgift for landbruget er nødvendigt for at drive de teknologiske udviklinger, erklærer dekan Peter Møllgaard, Syddansk Universitet, som er formand for Klimarådet, der 20. februar udgav en analyse om en drivhusgasafgift på 750 kroner pr. ton CO2e (e er en engelsk forkortelse for ækvivalent).

- Der skal være et incitament til at implementere de ting. En afgift kan også omfatte effekter af fodertilsætningsstoffer og pyrolyse, og det vil være med til at skubbe på, at det faktisk bliver implementeret, siger miljø- og ressourceprofessor Jette Bredahl Jacobsen, Københavns Universitet, som er næstformand for Klimarådet.

Uanset reduktioner i resten af samfundet

Landbruget skal ikke fritages for en klimaafgift, uanset hvor godt man gennemfører CO2-reduktioner i resten af samfundet, mener Klimarådet. Energieffektivisering i andre sektorer vil ikke overflødiggøre behovet for en klimaafgift og reduktioner i landbruget.

- Så længe der er drivhusgasudledninger i Danmark, er en afgift nødvendig for at reducere den, siger Peter Møllgaard.

Se også:

Professor: Dansk klimaafgift vil flytte mælkeproduktion til andre lande

Så kunne man replicere, at det er et biologisk vilkår, at der altid vil være udledning fra landbruget.

- Derfor skal vi have negative udledninger, som kan kompensere for de drivhusgasudledninger, og der er drivhusgasafgiften den bedste og mest omkostningseffektive metode til at drive den udvikling, svarer Peter Møllgaard.

- Energieffektiviseringer kan ikke få tingene ned under nul. Når vi skal nå i retning af et netto nulresultat eller negativt for den sags skyld, så uanset om alle andre rammer nul, har du stadig en sektor, der udleder, istemmer Jette Bredahl Jacobsen.

Datagrundlag utilstrækkeligt til flerårsanalyse

Klimarådsanalysen fra mandag 20. februar er baseret på produktionstal i 2020 og er ikke dynamisk, dvs. tager ikke højde for ændringer i rente osv., som man bemærker i landbrugskredse.

- De årlige indtægter i landbruget varierer enormt, men 2020 er et relativt repræsentativt år. Hvis vi havde taget 2022, ville mælkeproducenters indtjening formentlig være en hel del større i forhold til 2020. Havde vi taget det over en længere periode, ville vi ikke haft mulighed for at knytte det op på de enkelte bedrifter. Vi kan ikke i datagrundlaget følge de enkelte bedrifter over tid, forklarer Jette Bredahl Jacobsen.

- Svineproduktionen havde lidt bedre vilkår i 2020 end generelt, så med det forbehold, at svinedrift ser lidt mere fordelagtigt ud i vores analyse end måske i et gennemsnitsår, så er det ikke helt skævt at bruge 2020 som et estimat, tilføjer hun.

Se også:

Klimarådet ekskluderer metanpulver

Klimarådet regner med et gennemsnitsligt afkast på 650.000 kroner Her siger man i landbruget, at de 450.000 kroner er ejeraflønning. Så er der 200.000 tilbage til landmanden, og det gør, at marginen er meget lille - afstanden til decideret underskud er kort.

Tab er ikke beregnet

SEGES regner med et samlet tab årligt på 7 milliarder kroner Klimarådet kan ikke præstere et tilsvarende skøn af metodemæssige årsager. Det ville kræve en anden type beregninger.

Analysens formål er at se, hvilke muligheder bedrifterne har for teknisk omstilling.

- Det har ikke været formålet med vores analyse her at besvare det spørgsmål (om samlet tab, red.), men mit bud er uden at vide det, at det kommer den grønne skattekommission til at regne på, siger Jette Bredahl Jacobsen.

- Vi kigger på tallet før ejeraflønning, dvs. før der er betalt for den arbejdskraft, som en landbruger selv lægger på sin gård, men det er til gengæld efter de finansielle omkostninger. De resultater viser ikke nødvendigvis, hvordan økonomien er i landbruget i forhold til andre erhvervsgrene. Det viser noget om, hvordan landbrug rammes med deres eksisterende gældssammensætning og struktur. Derfor har vi valgt den analyseform, siger Jette Bredahl Jacobsen.

- I forhold til de 7 milliarder tænker vi, at landbrugeren vil ændre adfærd som resultat af drivhusafgiften og skifte væk. Det er præcis formålet med afgiften, at vi skal have ændret adfærd, så man ikke gør man som man plejer. Derfor vil vores bundline ikke være nær så høj som hos SEGES, pointerer Peter Møllgaard.

Tilbageførsel skal bevare adfærdsændring

Klimarådet foreslår ikke en tilbageførsel, men lader det være op til politikere, om hele eller en del af afgiftsindtægterne skal føres tilbage til erhvervet. I givet fald skal det ske på en sådan måde, at adfærdsændringen ikke går tabt.

Peter Møllgaard illustrerer det med hvad han selv kalder et ekstremt tilfælde. Hvis en mælkeproducent vil omlægge til planteproduktion, så nytter det ikke, at kompensationen afholder ham fra det.

En forudsætning i analysen er, at alle virkemidler gennemføres, der er billigere end 750 kroner pr. ton CO2e, og så betaler landmanden alene afgift af den del af udledningen, der er dyrere at reducere.

- Det er den store beregningsmæssige forskel mellem vores beregning og SEGES' beregning. SEGES analyse handler om, at "hvis driften er som i dag, og jeg driver min gård som altid, og jeg skal betale en afgift oven i, hvor meget rammes jeg så?" siger Peter Møllgaard.

Hip som hap hvor biomasse tæller

Jette Bredahl Jacobsen afviser, at man kan tale om, at biomassefordelen tilfalder transport- og energisektorerne.

- Biomasse regnes som CO2-neutral. Vores fokus er det samlede danske drivhusregnskab. Det er ikke så afgørende, om det tæller i det ene eller det andet drivhusgasregnskab, i den ene eller anden sektor, men det er vigtigt at biomassen bliver prioriteret, for det er en knap ressource.

To instrumenter til at mindske afgiftsbetalingen handler om skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde.

- Skovrejsning handler om at opbygge biomasse. Der peger vi på, at man skal være opmærksom på, når man har med naturlig plantevækst at gøre og dermed kulstofopbygning, at det ikke er en permanent lager, men et lager man varierer afhængigt af, hvordan man vælger at drive sin jord fremadrettet. Det spørgsmål omkring permanens er man nødt til at håndtere reguleringsmæssigt, hvis man skal have en hensigtsmæssig måde at håndtere det på, understreger Jette Bredahl Jacobsen