Lyt til artiklen:

Klimaråd: Usikkert om CO2-afgift ikke vil skade konkurrenceevnen

00:00
Hastighed: ???x
04:44

Ja, regeringen har vedtaget politik og peget på konkrete tiltag, der lige akkurat kan få Danmark i mål med 2030-målet. Planerne har dog væsentlige risikoelementer, herunder om en CO2-afgift på landbruget kan gennemføres indenfor de politiske ønsker.

Sådan kan Klimarådets seneste statusrapport opsummeres, hvis man tager landbrugsbrillerne på under læsningen. Rapporten er en del af Klimarådets lovbundne opgave med at rådgive regeringen og Folketinget i klimaspørgsmål.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

For med regeringens klimaindsats det seneste år, så kan vi lige nøjagtigt slæbe os under stregen og nå 2030-målet om at reducere vores udledning med 70 procent i forhold til 1990. Det kræver bare, at regeringens planer opfyldes.

rich-media-2
Klimarådet har her opdelt reduktionerne efter kategori og risiko. Grafikken viser at målet kan nås, men kun hvis alt flasker sig som planlagt. Grafik: Klimarådet.

- Danmarks 2030-mål nås, hvis regeringens planer opfyldes. Der er dog tale om planer med væsentlige risikoelementer, skriver Klimarådet og peger på de tre vigtigste.

Af dem er det ene CO2-fangst og -lagring, der vurderes usikker, da teknologien endnu ikke er i drift i stor skala i Danmark.

Det andet element er CO2-afgift på industrien, som klimarådet mener, der er for stor usikkerhed omkring effekterne af.

Afgift på landbruget

Det tredje risikoelement er en afgift på landbrugets biologiske processer. En afgift, som rådet tidligere har peget på er nødvendig, men som indenfor de politiske rammer kan være svær at få til at gå op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klimarådet: CO2-afgift kan reducere udledning med 45 procent

Se også:

Klimarådet: CO2-afgift kan reducere udledning med 45 procent

I regeringsgrundlaget hedder det blandt andet, at "afgiften skal udformes på en måde, hvor erhvervet understøttes, således at erhvervets konkurrenceevne ikke forringes, og der dermed ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set." Det er dog uklart, om det overhovedet kan lade sig gøre, mener Klimarådet, som peger på, at kendte tekniske tiltag ikke har et tilstrækkeligt reduktionspotentiale.

- Klimarådet vurderer derfor, at der er høj risiko for, at regeringen vil ende i en modstrid mellem sine politiske hensyn, brugen af en afgift som primært instrument og ønsket om at reducere cirka fem millioner ton CO2e i landbruget i 2030, skriver rådet.

2030-mål fortsat usikkert

Det vil altså sige, at regeringen har skitseret en mulig vej til at nå 2030-målet, men at tre centrale punkter er så usikre, at Klimarådet altså ikke mener, at det er anskueliggjort, at regeringens klimaindsats opfylder 70-procentsmålet.

Og af de tre usikre punkter, så er de planlagte reduktioner i landbruget den vægtigste, skriver rådet.

- Rådet finder det på nuværende tidspunkt for usikkert, om regeringen kan finde reduktioner for fem millioner ton i 2030 på en måde, der understøtter landbrugserhvervet og ikke rammer blandt andet konkurrenceevnen, som ønsket i regeringsgrundlaget. Regeringsgrundlaget anviser her ikke selv en vej og henviser i stedet til den nedsatte ekspertgruppe på området, hedder det i rapporten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor peger rådet blandt andet på, at der skal vedtages en regulering af landbruget, der på troværdig vis kan sikre reduktioner for fem millioner ton CO2e.

Vedtag afgift hurtigst muligt

Vedtagelsen af en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer bør også ske snarest muligt, idet landbruget skal reducere kraftigt, for at Danmark kan leve op til sine EU-forpligtelser, ligesom det er centralt i en omkostningseffektiv opfyldelse af 70-procents-målet, skriver Klimarådet.

Derfor peger rådet på en ensartet afgift som grundstenen i en regulering af landbrugets klimaudledninger.

- Reguleringen bør ikke fastlåse den nuværende produktionsstruktur i erhvervet, der har en stor animalsk andel. Samtidig bør den tilskynde til udvikling og demonstration af nye teknologier og produktionsmetoder og undgå at fastlåse erhvervet på teknologier, der ikke peger frem mod den langsigtede omstilling af landbruget, skriver Klimarådet.

Og det er i tråd med seneste analyse fra Klimarådet, hvori det blev påpeget, at en klimafgift også vil medføre strukturelle ændringer i landets produktionsform, forstået ved færre husdyr og mere planteavl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Se på forbrugerne

Fra landbrugets side har det længe lydt, at der også bør være en afgift for forbrugeren, og det er Klimarådet enige i. De skriver, at fødevarer er en særligt klimabelastende varegruppe i danskernes forbrug, og derfor er der behov for en omstilling af forbruget.

- Så vi serverer og spiser en mere klimavenlig kost. Klimarådet anbefaler blandt andet, at der serveres klimavenlig mad i offentlige
køkkener, og at der igangsættes et arbejde med at udforme en model for afgifter på klimabelastende fødevarer, skriver rådet.