Lyt til artiklen:

Moveero: Du kører sikkert rundt med danske fælge på din traktor

00:00
Hastighed: ???x
02:08

Moveero ligger i Lunderskov få kilometer fra, hvor Dansk Markdemo bliver holdt, så det gav sig selv, at de i følge dem selv var repræsenteret.

- Vi er bare rigtig gode til at lave fælge kort og godt. Derudover kører de fleste nok rundt lige nu med fælge, som vi har lavet, der har været monteret fra fabrikken hos det mærke, de nu kører med, siger Ole Dall der er produktspecialist hos danske Moveero.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der produceres ikke til alle, men til rigtig mange af dem der bruger fælge til langsomtkørende maskiner. Så det kan sagtens være du kører rundt med danske fælge.

250.000 fælge om året

Der skal en pæn slat til, hvis man skal dække de mange forskellige mærker på landbrugsmarkedet, men Moveero har en produktion på over 250.000 fælge om året.

- Vi er måske ikke højtråbende om, hvad vi laver, men vi er her, og vi er med helt fremme, når det gælder nyudvikling især i disse tider, siger Ole Dall.

Med den megen snak om lavere dæktryk og stor vægt er ikke altid en god kombination. Kun hvis man har løsningen, og det formår Moveero at finde.

- Vi har mange af de helt store i branchen, der kontakter os for, at vi skal finde en løsning til dem, eller også har de os med langt inde i processen til at finde nye løsninger til fælge og dæk. Der bliver snakket en del om VF-dæk, og vi har løsningen med her på markdemo, som blev efterspurgt hos det tyske mærke Fendt, siger Ole Dall.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er en løsning, hvor fælgkant, og nogle ekstra riller inde i fælgen, skal gøre, at dækket ikke skrider og roterer rundt, for det har været problemet, når dæktrykket skulle så langt ned. Hvis dækket roterer, kan det hurtigt koste et ellers udmærket dæk, fordi indersiden af dækket er slidt i stykker.

Ja, der er endnu flere løsninger, som Moveero råder over, og det vil vi i Maskinbladet dykke ned i senere med besøg på deres fabrik.