Lyt til artiklen:

Biogasanlæg på Djursland skal have leverandørforening

00:00
Hastighed: ???x
01:50

En arbejdsgruppe bestående af landmænd, og med opbakning fra Djursland Landboforening, har i tæt samarbejde med Brdr. Thorsen Biogas I/S de sidste år arbejdet hen imod et nyt fælles biogasanlæg på Djursland. Nu er arbejdet med anlægget kommet så langt, at der er behov for at få stiftet en leverandørforening. Det skriver landboforeningen i en pressemeddelelse.

- Vi synes, at vi oplever politisk velvilje overfor projektet. Samtidig har Brdr. Thorsen Biogas I/S brug for nogle bindende aftaler for at kunne komme videre. Derfor er vi nu nået så langt, at vi er klar til at
danne en leverandørforening, og vi har netop indkaldt til stiftende generalforsamling, fortæller Mogens Hjort Jensen, som sidder med i arbejdsgruppen for leverandørforeningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Generalforsamlingen finder sted 15. maj på Landbocenteret i Følle, og her vil Steffen Thorsen komme med en status for anlægget ved Nimtofte. Derefter vil Lars Villadsgaard Toft, Seges gøre forsamlingen klogere på, hvordan man som landmand forholder sig til klimakreditter og -certifikater på biogas, inden Mogens Hjort Jensen vil fortælle om Leverandørforening og Ejerselskab, og hvorfor der netop nu skal stiftes en leverandørforening.

- Vi har i opstartsfasen fået tilkendegivelser fra over 100 landmænd, som ønsker at levere eller modtage biogas fra det nye fællesanlæg. Dem har vi naturligvis sendt en invitation til generalforsamling, men vi vil gerne have så mange som muligt med denne aften. Det gælder både husdyrproducenter, men også planteavlere, som ønsker at levere biomasse eller modtage afgasset gylle. Så prik gerne din nabo på skulderen og mind dem om datoen, lyder det fra Mogens Hjort Jensen.

Biogasprojekt skal for byråd: Vi vil bare gerne have, det sker hurtigt og smidigt

Se også:

Biogasprojekt skal for byråd: Vi vil bare gerne have, det sker hurtigt og smidigt