Landbrugets arealer er under pres og trænger til beskyttelse.
Det påpegede Bæredygtigt Landbrugs formand, Peter Kiær i sin beretning på foreningens generalforsamling onsdag i Horsens.
- Siden 1938, hvor landbrugsarealet toppede med 32.680 kvadratkilometer, er der forsvundet landbrugsarealer på størrelse med Sjælland - 7.000 kvadratkilometer. Og der er fortsat stor nedgang i produktionsjorden hvert eneste år - fordi byer, veje, skov og vild natur prioriteres - og det har vi selvfølgelig også brug for, sagde han men tilføjede, at vi skal til at tænke beskyttelse af produktionsjord ind i fremtidens planlægning.
- Samlet set er der blevet 2,7 procent mindre landbrugsareal bare i tiåret fra 2011 til 2021 - det er et areal på størrelse med Falster, fortalte Peter Kier.
Beskyttelse tiltrængt
Derfor mener han, at tiden er kommet til at fokusere på beskyttelse i det åbne land af god produktionsjord, hvor der kan dyrkes fødevarer, energi og råvarer til Danmark og verden omkring os.
- Landbruget dækker nu blot 59 procent af Danmarks areal. Arealet med korn og rodfrugter og andre etårige afgrøder er faldet kraftigt. Moser og enge - det vil sige våde naturtyper - er steget temmelig meget - der er altså fremgang for vådlægning. Det er ikke våd natur, vi mangler. Og vi mangler fortsat at se resultaterne af denne vådlægning med hensyn til mindre kvælstofudvaskning og reducerede CO2-udledninger, sagde Peter Kiær.
Kæmper for jorden
Han tilføjede, at Bæredygtigt Landbrug kæmper for jorden og retten til at dyrke den.
- Derfor er vi imod udtagning af landbrugsjord - også når det gælder BNBO-områder, vådområder, lavbundsjorde og fireprocents brak - hvor det ikke er en konkret faglig begrundelse på stedet. Bæredygtigt Landbrug kæmper for retten til at gøde vores afgrøder og beskytte dem mod ukrudt, insektangreb og sygdomme. Derfor kæmper vi for retten til at bruge den gødning, planterne optager. Derfor kæmper vi imod alle efterafgrøder, hvor de ikke giver mening i den konkrete markplan, sagde han.
Følge Peter Kiær hjælper efterafgrøderne ikke miljøet - men flytter udledningen til de følsomme forårsmåneder. Det sker, når sædskiftet presses fra vinterafgrøder til vårafgrøder.
- Det var Bæredygtigt Landbrug, der først påpegede denne problematik. Vi begynder at blive hørt - også her, sagde han.
