Lyt til artiklen:

Nyt samarbejde vil styrke ledelseslaget

00:00
Hastighed: ???x
03:36

Farmbrella understøtter landbrugsrelaterede virksomheder ved at matche profiler, facilitere netværksgrupper og dette indenfor for målgrupper som direktørsegmentet, investorer, bestyrelsesprofiler og netværk omkring det nyeste indenfor teknologier og trends, skriver Farmbrella i en pressemeddelelse.

- Imens den grønne agenda for nogen, stadig blot er et modeord, så arbejdes der allerede i den finansielle verden med, hvordan man skal levere ind mod Parisaftalens 2030 krav. Den finansielle sektor er i udgangspunktet et spejl af sine kunder, så for både Farmbrella og Danske Bank er der er en rigtig god sammenhæng mod et fælles mål, skriver Farmbrella.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hos Farmbrella Group ser salgsdirektør Jesper Møller Nielsen frem til samarbejdet med Danske Bank, ikke mindst fordi landbrugets finansielle samarbejdspartnere nu kommer med ind i maskinrummet, når fremtidens grønne løsninger skal udtænkes og produceres, og han ser frem til at bankens ansatte nu også kan bringe sin viden i spil.

- Det er for Farmbrella Group et overordnet mål at understøtte udviklingen indenfor den danske grønne sektor, og med samarbejdet med Danske Bank sætter vi fokus på vigtigheden i at professionalisere landbrugssektoren samtidig med, at vi understøtter en grøn udvikling af sektoren, forklarer Jesper Møller Nielsen.

Grønne omstilling

Ambitionen med samarbejdet er at lede den grønne omstilling af landbruget ved at sikre den nyeste viden, samt sikre det rigtige match mellem virksomheder og dette sker iblandt den største samling af kapaciteter i agrosektoren. Gennem samarbejdet skal Farmbrellas medlemmer sammen med bankens kompetencer udvikles til at blive "changemakers" i den grønne omstilling, og Danske bank vil i den forbindelse indgå i Farmbrella Groups vidensnetværk, ligesom banken også bidrager med viden via indlæg på netværks-konferencer.

Danske Banks Landechef for landbrug, Pernille Stenstrup Christiansen, ser frem til, at banken med samarbejdet også vil kunne hjælpe sine kunder med at udvikle sig på det mere personlige professionelle plan. Dette kombineret med at de involverede medarbejdere også får ny viden og indsigter som kan bruges i den strategiske dialog med kunderne.

-Vi vil som bank gerne understøtte landbruget i den spændende rejse ind i fremtiden. Der ligger mange muligheder og udfordringer derude. Vi ser at noget af det som Farmbrella har godt fat i, er netop at understøtte og bringe nye indsigter ind i ledelsen og det er netop "god ledelse" der skal drive den bæredygtige udvikling af landbrugsvirksomhederne, fortæller Pernille Stenstrup Christiansen, landechef i Danske Bank.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stærke bestyrelseskapaciteter

Ved blandt andet at give sine kunder adgang til nogle af de stærkeste bestyrelseskapaciteter indenfor den danske agrosektor, giver samarbejdet også bankens kunder mulighed for på gode vilkår at kunne deltage i uddannelse, netværk eller deltage i arrangementer omkring matching af bestyrelsesmedlemmer og advisory board-medlemmer via Farmbrellas værditilbud. På denne måde vil banken med samarbejdet være med til at forme fremtidens landbrug og den bæredygtige udvikling, sammen med sine landbrugskunder.

- Det handler om at tage ansvar for den virkelighed, man som virksomhed befinder sig i. Det er vigtigt, fordi der er et stort politisk pres i forhold til at alle skal levere på den grønne agenda. Nye trends fra hele verden og alle grene af erhvervslivet får indflydelse på landbruget, og der kan deltagelsen i et vidensnetværk hjælpe og inspirere såvel vores kunder relateret til landbruget og os som bank i forhold til at være en god strategisk rådgiver omkring virksomhedens strategi og forretningsplan, så med dette vil vi gerne sætte os med forrest i bussen siger Pernille Stenstrup Christiansen, Danske Bank.