Lyt til artiklen:

Valtra Q-traktor på danmarkstur

00:00
Hastighed: ???x
03:03

Abonnementsartikel

Valtra kunne i september løfte sløret for den længe ventede Q-Serie. Nu er den taget på demotur op igennem Europa og lander i Danmark i uge 41. GPS'en er sat til fire overdådige destinationer i Jylland samt på Sjælland og Fyn.

Den 2. september løftede traktorproducenten Valtra endelig sløret for den nye Q-traktor i et online-event. Snart er det også muligt at både se og køre i traktoren, når den tager på tur rundt i landet. Det er teamet bag Valtra, der i samarbejde med landets syv Valtra-forhandlere, står bag demoturen når den kommer til Danmark i uge 41, skriver Valtra i en pressemeddelelse.

- Vi glæder os meget til at vise "bæstet" frem. Vi har planlagt en demotur med fire særligt spændende destinationer, hvor der virkelig bliver mulighed for at give den gas i den nye traktor. Vi har linet hele seks Q-Serie traktorer op til demoturen, og derudover vil der være jordbearbejdnings-redskaber og vogne, så man for alvor kan opleve både komforten og trækkræften i marken, fortæller Jimmi Ravnborg, salgschef for Valtra Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er vigtigt for os at være i dialog med vores kunder og give dem mulighed for at afprøve vores produkter. Her fungerer en demotur rigtig godt, fordi man både kan få en prøvetur og få en god snak med forhandlerne og andre landmænd, siger han.

Den nye Q-Serie fra Valtra har været længe ventet blandt kunder og forhandlere, som netop har efterspurgt en traktor, der placerer sig midtimellem Valtras eksisterende T- og S-serie, derfor glæder Valtra-teamet i Danmark sig særligt til netop denne demotur.

Det er de syv Valtra-forhandlere, der har delt sig op i fire hold, og som vil agere værter på demoturen. Demoturen afholdes på fire store landbrug - to steder i Jylland samt på Sjælland og Fyn.

Finsk Qvalitet er klar til de danske marker

Se også:

Finsk Qvalitet er klar til de danske marker

Q-Serien er ikke alene på tur

Efter afsløringen af den nye Q-Serie i starten af september, er den taget på demotur hele vejen op igennem Europa, med den store SmartTour Truck som følgesvend. Når demoturen lander i Danmark i uge 41, vil det derfor også være muligt at opleve den ikoniske Valtra-lastbil.

- Vi glæder os til at vise vores SmartTour Truck frem. Den har fået et nyt smart look, men den er absolut ikke kun med for sjov. Man vil kunne afprøve Q-Seriens forskellige features inde i lastbilen, for eksempel har den fået to nye kabinesimulatorer med integreret A-stolpe-display samt flere SmartTouch-armlæn, fortæller Jimmi Ravnborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der vil derfor være rigeligt at kigge på og afprøve, når Q-Serie-karavanen snart rammer Danmark.

- Udover de seks Q-Serie-traktorer, vil det også være muligt at se og afprøve en T235 Direct med vores helt nye SmartTurn til automatisk foragervending samt en N175 Direct med vores nye Precision Lift And Load-frontlæsser. Der vil derfor både være masser af traktorer at kigge på, og så serverer vi selvfølgelig også lidt godt til ganen, når vi får gæster fra hele landet, slutter Sales Manager, Jimmi Ravnborg.

Demoturen kører i uge 41 fra den 10.-13. oktober i tidsrummet 10-13. Demoturen afholdes i henholdsvis Præstø, Søndersø, Brande og Mariager.