Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Energikrisen rammer fødevareindustrien hårdest
Hvilke danske brancher er hårdest ramt af de stigende el og gaspriser. Det tegner en ny opgørelse fra DI Energi nu et klart billede af.
Nummer et er føde-, drikkevareindustrien, efterfulgt af plast, glas og betonindustrien og dernæst den kemiske industri.
Ifølge branchedirektør i DI Energi, Troels Ranis, afspejler omkostningerne meget præcist, hvilke industrier der bruger mest og mindst el og gas.
- Det er en tredjedel af industriens samlede energiforbrug, der anvendes på fødevarevirksomhederne, og derfor gør det selvfølgelig ekstra ondt i den industri, når energipriserne stiger, siger Troels Ranis.
Ifølge DI's opgørelse er der seks brancher, der står med en meromkostning i forhold til at normalår på mere end én milliard kroner. De sidste fire brancher i top ti opgørelsen har meromkostninger på mellem 230 og 947 millioner kroner.
- Det viser meget godt, at energikrisen rammer bredt. Der er en række brancher og rigtig mange virksomheder, der får et alvorligt økonomisk nyrestød i disse dage, siger Troels Ranis fra DI.
Top 3: Industribrancher med størst meromkostninger til el og gas - opgjort i millioner kroner. Kilde: DI Energi:
- Føde-, og drikkevareindustri - 6,730
- Plast-, glas og betonindustri - 3,693
- Kemisk industri - 2,415