Lyt til artiklen:

Case IH lancerer intelligente vejrstationer

00:00
Hastighed: ???x
01:44

Case IH meddeler i en pressemeddelelse, at man har lanceret vejrstationer under navnet "Fieldxact", som sælges igennem det danske Case IH-forhandlernetværk.

- Vores produkter bliver hele tiden mere og mere digitale, ligesom data deales i realtid. Vi ønsker at give vores kunder det rigtige datagrundlag og værktøjer til at kunne drive landbrug effektivt. Vi har i mange år arbejdet med RTK og autostyring på 2 cm niveau og nu fortsætter vi den digitale rejse med vejrstationer som kan give den enkelte landmand et bedre beslutningsgrundlag for eksempelvis sprøjtearbejdet, siger RTK-specialist Lars Grønlund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det unikke ved Case IH-vejrstationen er, at den ud over at måle vejret meget lokalt, også fungerer som en sparringspartner for landmanden, når der skal vælges sprøjtetidspunkt.

Vejrstationerne kommer udover selve hardwaren med en tilknyttet app til Ipad, PC eller mobiltelefonen. Softwareren kommer med forslag ud fra algoritmer der sammenholder de lokale klimadata med vejrudsigten for de kommende dage.

Disse beregninger viser det ideelle behandlingstidspunkt i den kommende uge og, hvilke svampesygdomme man skal være opmærksomme på.

- Med denne Case IH "Fieldxact"-vejrstation kan landmanden vælge det ideelle behandlingstidspunkt og bedre planlægge arbejdet for at opnå bedst mulig virkning og rettighed, siger distriktschef for Danmark, Rasmus Buhl.

Vejrstationen måler vejrdata i fem forskellige niveauer, herunder også jordtemperaturen i fem og 25 cm dybde. Case IH-vejrstationerne har batteri som forventes at kunne drive vejrstationen de første fem år, så intet behov for opladning eller bøvlede ledninger.